Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen.
ut —, og at de ikke er absolut rene sier sig selv efter næsten et aars
uav-brudt tjeneste i sot og spæk. Men det er bare naar man kommer fersk fra
sydligere breddegrader, at man ser skitten. Nogen maaneder til, og vi
var likesaa skitne. Paa eskimovis var de behængt med allehaande
prydelser, væsentlig av messing. Av utseende var de noksaa forskjellige. Den
ældste og yngste utpræget mongol, mens den tredje mere gjorde indtryk
av en hvit mand i skind. Nu ja saa merkelig var vel heller ikke dette,
eftersom de var*russerne like ind paa livet. Jeg fik senere vite, at netop
denne mand ikke alene er betragtet som fuldblods samojed, men endog
som den fineste type paa de herboende. Hvad der forbauset mig mest at
se var, hvor rene de var i ansigtet og paa hændene. En sammenligning paa
det omraade vilde neppe faldt ut til vor fordel, men saa hadde jo ogsaa
rigtignok vi bare hat saltvand at vaske os i, siden vi forlot Vardø.
Vore venner gjorde tegn til os, at de brøt op og satte kursen sydover
mot strædet, tegn, som vi opfattet slik, at vi skulde følge dem. Vi saa
gjorde. Konversationen underveis var ikke særlig indholdsrik. Bestod
væsentlig av korte tilrop med latter og fnis. Plataaet som vel kunde være
en kilometer over, faldt paa den anden side steilt ned mot strædet.
Dernede paa en sandryg, som skilte en liten indsjø fra havet, stod to telter,
samojedernes hjem. De laa idyllisk til. Ryggen var ikke bredere, end at
de hadde ferskvandet ret utfor stuedøren paa den ene side, saltvandet paa
den anden. Mot øst og vest beskyttet av de steilt nedfaldende brinker.
Hvad der ovenfra saa ut som sand, viste sig at være smaasten, avvaskede,
glatte og runde. Og midt i denne stendynge, hvad tror dere jeg saa? Et
syn jeg aldrig vil glemme. Et væld av forglemmigejer saa praktfuldt og
skjønt, som ingen pen kan beskrive. Der stod de disse vidunderlige blomster
i en grund, som neppe Sahara kunde præstere goldere. Og som de struttet
og trivdes! Tro endelig ikke, de lignet vore langstilkede bleknebbede
forglemmigejer. Nei, de var korte og lubne og hadde en saa intens blaa farve
som jeg aldrig har set hos denne blomst noget andet sted. Man kan tro,
at det var den pludselige forvandling fra en stenhaug til en blomstrende
have, som fik min begeistring til at blusse i veiret, men det alene er neppe
grunden, om jeg end kan ha været paavirket derav. Jeg gik nemlig dit
hver dag, saa længe vi laa her, og nød synet likesaa begeistret den sidste
som første gang. Grunden til denne blomsterpragt paa en saa ufrugtbar
bund er naturligvis den, at samojederne stadig har sine bopladser her, og
meget avfald derfor finder vei ned og gjøder den underliggende grund.
Hvad der mest faldt os i øinene var en hærskare av høie raat
forarbeidede slæder. Der var likesaa sikkert 100 som en. Hvad i alverden
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
