- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
46

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordostpassagen.

arbeidet med at hive os av, og av de undersøkelser vi hadde anstillet,
fremgik det, at det vilde bli forbundet med adskillig større vanskeligheter
at komme av her end ved de tidligere anledninger. Det viste sig nemlig
at den bløte bund vi trodde, vi stod i, bare var et tyndt dække over den
underliggende haarde stengrund, av fartøiet hvilte paa et solid grundlag,
og der skulde gode greier til at trække. Derfor gjaldt det at kunne beholde
alle mand ombord og lægge fuld kraft i arbeidet.

Jeg søkte at drøfte vor nuværende situation og vore fremtidsutsigter
med vore russiske venner, men saa langt naadde drammens virkninger
ikke. Dog forstod jeg, naar de alle stillet sig op med ryggen mot
sydvest, drog luften ind med slik voldsomhet, at jeg frygtet en indre skade
og støtte den ut igjen under tordenlignende skrald, at vind fra den kant
vilde være os til nytte. For end yderlig at bekræfte, hvad de mente,
strakte de armene høit i veiret og ropte: vand! Dette forstod Knudsen,
og ved saaledes at forbinde de første vindpræstationer med de sidste
akrobatiske, kom vi til det resultat, at en sterk sydvestvind vilde bringe
høit vand og hjælpe os av. Saa langt var alt vel og bra nok. Nu gjaldt
det bare at faa sydvest, saa skulde vi selv greie resten.

Vore gjester opholdt sig ikke længe ombord, men forlot os like efter
te. Saasnart vi hadde faat dem vel over rækken, begyndte vi vore
forberedelser til den forestaaende kamp. Kl. 9 om aftenen førte vi varpet
ut og ventet paa høivande. Kl. 1 om natten indfandt det sig. Vi gik med
fuld fart akterover og hev, saa meget vore redskaper kunde taale, men
kom ikke av flekken. Foreløbig — til næste høivand — fik vi trøste os
med utsigtene til en snarlig sydvest, og den assistanse nymaanen kunde
bringe os.

Næste morgen kom den ledende russer, Koshevin, med baat for at
føre mig til telegrafen. Han hadde tat alle hensyn til min komfort, idet
han hadde utstyrt baaten vel med store varme skind. Baaten var stor og
rummelig og benyttedes i almindelighet som fragtebaat. Den var delt
i to rum; det forreste var forsynt med tofter, det agterste helt aapent.
Desuten var det en ganske liten plads helt agterut for baatstyreren. Baaten
var utstyrt med skraatliggende raaseil. Koshevin hadde valgt de bedste
samojeder til roere, og det var 6 prægtige karer, som under latter og
skravl startet turen. Til at begynde med la de sig kraftig i sælen, og den
letflytende baat skar gjennem vandet som en fisk. Det var en stille
overskyet dag, ideel for hurtigroning. Landraaken var bred nok til ikke at
lægge os nogen hindringer iveien. Nogen enkelte løsrevne isknotter her
og der var det eneste, man maatte holde øinene aapne for. Og man gjorde

46

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free