Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
jeg fandt dog av praktiske hensyn, at det burde vike for utsigten til at
frelse lemmet. Færden var jo neppe begyndt, og vi hadde langt at gaa.
Huset, vi kom ind i, var chefens og rigtig solid var det bygget og
bekvemt indredet. Først kom man ind i en svalegang eller ydre entré. Den
var nærmest der for at avdæmpe den kolde luft, før man aapnet døren
til det næste rum, som var kjøkken og spisestue. Dette var et lyst, venlig
rum og særdeles praktisk anordnet. Nærmest vinduet stod en stor
blankpudset komfyr, saa kokken fik fuld nytte av dagslyset. Længer borte paa
samme væg hadde man bakeovnen, en stor opmuret historie, hvor man
sikkert kunde steke brød for en hel by. Paa den motsatte væg stod
spisebordet. Det var en fornøielse at se, hvor her var rent og fint.
Kokekarrene hang paa væggen og skinnet av kobber og messing. Og foran
komfyren stod det mest skinnende av det hele, det som gav omgivelsene
glans, en stor, tyk, trivelig pike. Da kun hadde vasket sine kopper og
kar, hadde hun ganske visst ogsaa git sit ansigt en overhaling. Det straalte
som en sol, og det lyseste smil syntes at dele det i to, fra øre til øre.
Hvor festlig det var at se et skjørt; og jeg skyndte mig at bringe
indehaveren min hyldest. Nu skal man jo som bekjendt ikke drøfte en dames
aar. La det derfor være nok, naar jeg meddeler, at hun var av sat alder.
Hendes karakter fik jeg ikke anledning til at studere, men jeg slutter mig
til — da hun hadde opholdt sig her et aar mellem 7 mandfolk, at den
maatte være fast som klippen. Indenfor laa chefens værelse lunt og
koselig som alt det øvrige. Det første, vi nu gjerne vilde ha greie paa var,
hvorlangt ind vi kunde gaa med fartøiet. Vi fik da vite, at vi kunde komme
klods ind til land, like under det sted, hvor oljefatene laa. Det var en
glædelig meddelelse, ti vi haabet da at kunne anlægge en luftbane og
letvindt og hurtig ta oljen ombord. Vi blev imidlertid gjort opmerksom
paa, at vi maatte være forsigtige under indseilingen, for der laa en styg
grund i farvandet. Fra det sted, vi laa, blev vi betydet at gaa i en stor
S-form. Men nu kan jo en S skrives paa mange maater, saa jeg fandt
det fornuftigst at spørre, om ikke en av de herrer godhetsfuldt vilde bli
med ombord og under indseilingen vise os, hvorledes denne særlige S
burde skrives. Men stillingen som skrivelærer hadde ingen lyst paa, saa
vi maatte slaa os tiltaals med at nøie os med selvhjælp. Efterat ha beset
oljelageret, tat vore egne hunder i øiesyn og drukket^ en kop kaffe, sa
vi de elskværdige russere farvel og begav os paa hjemvei. Vinden stod
fremdeles ret ind og litt kavlesjø var det, saa utsigtene til at komme
hurtig og let ombord var ikke lyse. Da vi derfor opdaget det andet parti,
som var reist ut for at finde brukbar plads for de magnetiske observa-
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
