Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
modentlig de sidste mennesker, vi saa paa mange aar. Vi er alle litt
ømme, naar det gjælder vort eftermæle og paaskriften: «bulbiter» vil
neppe nogen sætte pris paa. Med undtagelse av krig tror jeg, vi drøftet
alt mellem himmel og jord. Uagtet den indskrænkede plads hadde der
dannet sig forskjellige partier. Saaledes drøftedes i det ene hjørne de mest
indviklede videnskabelige problemer. Sverdrup hadde nemlig i bestyreren
hr. Jakowlew og meteorologen Wolodjin truffet kolleger i enkelte av sine
brancher, og de benyttet selvfølgelig anledningen til at utveksle meninger.
Saavidt jeg husker besat Sverdrup ikke flere kundskaper i russisk end
de, han hadde tilegnet sig under vort ophold i Chabarowa, og det kunde
i høiden være 12 ord, men saa behændig anbragte han disse — isprængt
med en uendelighet av: da — da — da — da, hvilket russerne benytter
meget i samtalens løp som en bekræftelse paa, at de følger med og
opfatter, at de herrer gang paa gang uttrykte sin høieste forbauselse over
hans kjendskap til det russiske sprog! I et andet hjørne hadde
Hanssen, Tessem og Knudsen støtt sammen med to av stationens
funktionærer, som tidligere hadde deltat i ekspeditioner til Frantz Josef Archipelet.
Her gik konversationen fykende, hjulpet frem av Knudsens 24 russiske ord
og russernes yes og no. Olonkin gik frem og tilbake og vaaket over de
forskjellige grupper, klar til at assistere, hvis noget skulde klikke. Damens
underholdning fandt jeg personlig at burde ta mig av. Da mine
kundskaper i russisk ikke rak særlig vidt — specielt ikke paa min gjests
omraade — forsøkte jeg at benytte det lille jeg kunde paa bedste maate.
Men utfaldet blev ikke videre heldig. Jeg aapnet forhandlingene ved at
avlevere den første av de 5 sætninger, jeg kunde: Hvordan er
isforholdene nordostover? Hun hadde, som rimelig kan være, ikke anelse om det.
Det interesserte hende vistnok ikke større heller, og konversationen truet
med at stoppe. Jeg lot gaa min anden sætning: Naar er det høivand
paa disse kanter? — Som alle vil forstaa, var vor underholdning
dødsdømt. Til al lykke stod pathefonen, som nu hadde pustet litt, like ved
og tilbød mig en hjælpende haand. Jeg var ikke sen om at gripe den.
Anbragte min gjest ved siden av den, gav hende en kop med drops!
og begyndte koncerten, som jeg nu helt ofret mig for. At dømme efter
smilet hadde jeg været heldig. Visshet fik jeg, da jeg opdaget, at hun
trampet takten med foten. — Kl. 11 opløstes det muntre lag, og enhver
gik til sit.
Kl. 6 morgen var vi i fuld sving. Først halte vi fartøiet saa klods
op under land som mulig med akterenden. Desværre kom vi ikke saa
nær, som jeg hadde haabet, da det grundet op. Vi laa da vi endelig var
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
