Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
gaars stængte os, men nu laa ganske frit for is; ti derfra vilde vi faa
halvøens østligste kap isigte — den sidste anstødssten i vor vei. Slåp vi først
rundt den odde, kunde vi rolig gaa ut fra, at vi nok skulde greie den
resterende distance, før vinteren satte ind. Det saa rigtig lovende ut til at
begynde med, — men det var ogsaa bare til at begynde med! Vi hadde
ikke gaat mange øieblikkene, før vi med sikkerhet kunde avgjøre, at det
næste kap laa helt indesluttet i is. Det var som pokker! Dagboken for
den dag anvender ikke samme uttryk, men mener det. «Den is, som ligger
mot det østligste kap, vi kan se, er av en slik beskaffenhet, at vi ikke kan
gjøre os haap om at avancere saa meget som en skutelængde. Den er
aldeles tætt, saa langt vi kan se tilhavs. Vi maa til at se os om efter havn
og denne gang med største omhu, da jeg har den tro, at det blir vor
vinterhavn. Den is som ligger like urørlig paa denne aarstid efter et døgns
generalstorm, har jeg litet haap om vil gi sig senere.»
Jeg gik op til Hanssen, som var i tønden, og drøftet situationen med
ham. Vi var nøiagtig av samme mening. Her gjaldt det at hugge sig fast
i det bedste, man kunde faa. Kysten danner her en liten bugt med
beskyttelse mot nordost. Forresten er den helt aapen. Vi studerte landskapet
meget omhyggelig og bestemte os for at søke ind i denne bugt, og derpaa
saa tæt op under det østligste kap som mulig.
Som vi stod der oppe i tønden og snakket sammen — vi laa stille —
fik vi pludselig ret forut ned i vandet se en lysebrun farve, som vi
øjeblikkelig tok for en grund. Fartøiet seg langsomt henimot den. 1 en fart fik
vi slaat akterover og loddet kastet, men til min forbauselse fik vi 30 meter.
Fra dækket kunde den lysebrune kulør ikke sees. Jeg var overbevist om,
at den leragtige farve vi saa, maatte være foraarsaget ved propellens
bevægelser paa grundt vand, men saa var det altsaa ikke. Lodskuddene
gav jevnt den samme dybde. Denne forunderlige grundfarve i det dype
klare vand maa ha en forklaring. Er det ferskvandet, som ved fartøiets
bevægelser har blandet sig med det underliggende salte lag og fremkaldt
farven? Eller er det plankton? Nordenskiöld sier i sin bok, at dyrelivet
i havet utenfor Tscheljuskin er overordentlig rikt. Da vi nu saa farvandet
klart, gik vi ret ind mot land. Vi passerte like under den vestligste av
de to smaa holmer, Nansen gav navn efter Lockwood. Det var en naken
klippeholme omtrent rund av form. Diameteren kunde være en 200 meter.
Den var omtrent 50 fot høi. Den anden laa utenfor det sidste kap, vi laa
tilankers under. Vort valg hadde faldt paa to steder. Enten inderst i
bugten, hvor en elv efter utseende at dømme hadde sit utløp, eller saa nær
under det østlige kap som mulig. Det viste sig imidlertid, at vi ikke kunde
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
