- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
94

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordostpassagen

og ofret saa vidt meget papir paa en saa ubetydelig affære, er det bare
for at vise, hvorlangt den vanvittige forbudsfanatisme kan gaa, og hvilke
resultater den kan medføre.

Arbeidet gik rask fra haanden og med liv og lyst. Bestiklugaren, som
hittil hadde været alle navigatørers eie — ja la mig si, alle mands eie;
ti enhver som hadde lyst til at kikke i kartet, var hjertelig velkommen,
og alle mand interesserte sig heldigvis for det, blev nu tat i enebesiddelse
av Sverdrup og undergik med Tessems assistanse en fuldstændig
forvandling. I løpet av nogen faa dager var der opstillet instrumenter nok
til at motta ethvert budskap, naturen maatte ha at bringe. De elektriske
ledninger, som førte ut fra dette sted i dette øiemed, kunde bringe ens
tanker hen paa en telefoncentral. Allerede fra første stund av etablertes
et intimt samarbeide mellem teori — Sverdrup — paa den ene side, og
praksis — Sundbeck — paa den anden. Dette arbeide har allerede baaret
saa rike frugter, at flere av vore bedste resultater skyldes det.

Den 25. blev vor traadløse mottager forsøkt. Olonkin hadde avtalt
bestemte tider av døgnet med Dickson, og paa disse sat han saa i sin
lugar, hvor apparatet er opstillet og lyttet. I begyndelsen syntes han at
høre enkelte lyder, men ikke distinkte nok til at opfattes. Senere
forsvandt ogsaa disse, og den absolute stilhet har været raadende. Vi har
saaledes ikke faat nogensomhelst meddelelse. Naar jeg hadde anledning,
gjorde jeg mig smaaturer indover land. Det er altid interessant at færdes
i land, hvor hvert skridt kan by paa overraskelser. Mon — hvad det er
som skjuler sig bak aasryggen derborte? Bak den næste, bak den næste?
og saa i det uendelige. At man intetsomhelst finder, slapper ikke følelsen
av, at det allikevel endelig vil lykkes at finde noget. Det er den følelse,
som har git saa mangen mødig vandringsmand kraft til at slæpe sig frem
de sidste skridt. Men det er ogsaa den følelse, som har trukket saa
mange langt ut over deres beregninger og ind i evigheten. Den er farlig,
naar man er uerfaren.

Paa en av mine vandringer fandt jeg et litet vand omkring 3
kvartmil ret sydost for fartøiet. Ved at følge dets avløp, som først gik i vest
saa i sydlig retning, fandt jeg, at denne elv faldt ut ret søndenfor skuten.
Ved dens utløp i havet passerer den ytterst et bråt avfaldende kap,
omtrent 30 fot høit. Hele denne lille vertikalt staaende fjeldvæg var behængt
med fuglereder. Her maa sikkert være muntert om sommeren. Elven
hadde paa mange steder hulet sig dypt ind i breddene, og jeg har den tro,
at den i sneløsningen fører ganske store mængder vand. At den kan faa
betydelig indflydelse paa isløsningen her, nærer jeg ingen tvil om. Paa

94

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free