Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordost passagen
paa høire skulder i blanke isen. Faldet var ikke stort, en 10 fot tænker
jeg, men isen flinthaard. «Svarta» hadde jeg fremdeles under armen,
da jeg skulde reise mig op. Men jeg kom ikke helt op til at begynde
med, fik bare sat mig op. Det knirket og knaket i skulderen min, som
skulde den bestaat av 100 smaastykker. Wisting var øieblikkelig nede
hos mig og vilde hjælpe mig op, men jeg var endnu ikke rede for
assistanse. Den astronomiske videnskap hadde fanget hele min
opmerksom-het og ukjendte stjerner av de forskjelligste kulører passerte over mit
firmament. Da mit observatorium ikke var av varmeste konstruktion og
Wisting frygtet en eftersmek, sprang han ombord og kom tilbake med en
solid dram. Den hadde en vidunderlig effekt og stjernene forsvandt
efterhaanden. Det smertet i skulderen og knaket stygt, da jeg reiste mig, men
med forsigtighet kom jeg mig op paa dæk og ind i salongen, hvor jeg
foreløbig pustet ut i en stol. Wisting som ved siden av at være konditor
er en meget lægekyndig mand, gjorde alt klart ute i kabyssen til en
foreløbig undersøkelse og forbinding. Paa høire overarm viste det sig to røde
striper. Den ene begyndte ret under skulderleddet og gik til albuen. Den
anden kom fra nøkkelbenregionen, løp skraat over armen og forente sig
midt paa overarmen med den første stripe. Under albuen var det en stor
bloduttrædelse. Krampe gik og krampe kom og jamen gjorde det vondt.
En foreløbig undersøkelse syntes at bringe paa det rene, at overarmen
var brukket like under skulderleddet og omtrent midt paa. Ved siden
av disse to brudd var det skedd nogen hokuspokus i nærheten av
nøkkel-benet, men hvad fik vi aldrig vite. Idethele tat var jeg vist en meget
umedgjørlig patient, og Wisting maatte nøie sig med en flygtig
undersøkelse. Aldrig saa litet han berørte den saare del, trak musklene sig
sammen, og man kunde høre, hvordan det gnisset i bruddene. Gipsbind
kunde han ikke lægge paa, da det ene brudd var for klods under leddet,
men han formet skinner av pap og surret armen til disse. Jeg fik mig
saa en slynge om nakken, og med armen i bind tilbragte jeg den første
eftermiddag med at spasere op og ned i salongen og gruble over
skjæb-nens utidige behandling. Krampene tiltok utover aftenen og rev og slet.
Jeg maatte opgi at komme op i den høie køi og tilbragte natten i en stol.
Næste morgen fik jeg ved Wistings hjælp lirket mig til køis. Fra tirsdag
til lørdag laa jeg helt til køis, men deltok senere i alle maaltider sammen
med de andre. Foruten at være konditor og læge viste Wisting sig som
den mest glimrende sykepasser. Han var utrættelig i sin omhu og mangen
gang undret jeg mig over, hvorledes han med de svære kraftige klubbene
sine kunde behandle mig saa let og fint. De fineste kvindehænder kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
