- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
125

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vinter

grunden til, at visiten hos os var saa flygtig. Man sier gjerne, at bjørnen
skyr mennesket, saalænge det er aapent hav, og den kan faa sin føde
der. Personlig mener jeg, man gjør klokest i aldrig at opsætte bestemte
regler for bjørnens tænke- og handlemaate, hvad enten det er vinter eller
sommer. Sidste høst kom en binne med to unger, mens vi endnu hadde
stor aapen raak ret ut. Ingen saa dem, før vi hørte bikjene holde et
syndig leven. De stod midt i hundeflokken og spiste spæk, og brød sig ikke det
ringeste om hundene. De blev skudt, hvor de stod. Nødig vilde jeg møte
dette trekløver paa isen ubevæbnet. Jeg tror bestemt mine knokler i saa
fald vilde ha omstyrtet teorien om den fredelige sommerbjørn. Mit raad
til alle, som maatte færdes i egne, hvor isbjørnen hører hjemme, er: Gaa
væbnet og hold øinene oppe! Selv om det ikke er i selvforsvar, at man
fælder en, saa kan man jo gjøre det for pelsens skyld. Den er værd umaken.

Efter min bjørnehistorie i november ytret jeg ønske om, at man ikke
skulde færdes ubevæbnet mellem skuten og land. Muligheten for at træffe
bamse her i storm, snedrev og mørke var ikke udelukket. Skedde dette i
ubevæbnet stand vilde chancen for at skjære klar være meget liten.
Assistanse er udelukket. Man skulde tro, at voksne mennesker vilde ha
bevæbnet sig, naar de begav sig ut paa en slik tur, uten at nogetsomhelst
ønske var ytret. Det er da ikke feighet at bære en revolver under de
omstændigheter, men klok forsigtighet. Trods det var det enkelte, som
færdedes paa denne strækning uten at gidde — for det kunde ikke være
andet, der avholdt dem — at spænde en revolver om livet. Som før nævnt
hadde vi besøk av bjørner den 10. december. Hvor godt kunde det ikke
ha hændt, at de hadde stoppet og set sig om efter noget at spise, og
da hadde et par ubevæbnede mænd været en velkommen frokost. Det
er da — ved Gud — bedre at bære en revolver 999 ganger forgjæves,
naar man kan berge livet den 1000de.

I slutten av mars leverte Sundbeck fra sig det mindesmerke, jeg hadde
bestilt av ham over «Vega»-færden. Det gik fra ham over til Wisting,
som besørget indgraveringen. Mindesmerket bestaar av en kobberkule
med en diameter av 30 cm. Den er ved ækvator delt i to halvdeler, saa
den kan lukkes op. Paa den øvre halvdel er indgravert kyststrækningen
fra Nord-Norge til Beringsstrædet og «Vega»s rute avlagt. Under staar:

NOpassagens beseirere
Adolf Erik Nordenskiöld og hans kjække mænd
til minde.

Maudekspeditionen 1918—1919.

125

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free