Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I\i ordostpassagen
end er. Naar talen er om forbedring, saa la mig først nævne, at vor
anemograf neppe vilde ha skaffet os stor glæde i vinter, om Sundbeck
ikke hadde forbedret den. At den vilde ha skaffet Sverdrup en række
ærgrelser og voldsomt bryderi paa halsen, er sikkert. Instrumentet
kommer fra en fabrik, som ikke sender ut andet end prøvede førsteklasses
varer. Men dennegang skulde det benyttes i et klima litt utenfor det
vanlige. Følgen var, at Sverdrup allerede paa et meget tidlig tidspunkt møtte
vanskeligheter. Han smurte, som han skulde, men med den følge, at
oljen frøs, saa vindmaaleren enten registrerte en altfor liten hastighet eller
helt negtet at registrere, skjønt det blaaste. Da fremtraadte Sundbeck
og gjorde det for de tempererte egne fuldkomne instrument ogsaa
fuldkomment for disse kolde egne. Han indla kulelager og fik den saa følsom,
at den sveiset rundt, selvom vinden overalt var saa ubetydelig, at man
maatte gripe til det gamle middel at fugte fingeren i munden og holde
den op for at kjende, paa hvilken kant den var.–
Saa var det her forleden dag, at jeg opdaget, at det trængte lys ind
i mit fotografiapparat og belyste de ueksponerte plater. Sundbeck maatte
straks frem og fandt øjeblikkelig aarsaken. Et stykke sort fløiel var blit
slitt, og dermed slåp lyset ind. Ja, mente Sundbeck, det er let nok at
reparere, men hvor faar vi sort fløiel fra? Jo, svarte en stemme fra en
av lugarene, — og nu kommer jeg til sakens kjerne, som er den at vise —
ikke hvor dygtig Sundbeck er, for det har fremgaat saa ofte og tit av
min beskrivelse av denne færd, at de, der har læst den, vet det, men at
vise, hvordan Rønne synes at ha væbnet sig mot alle tænkelige, ja jeg
kan godt si, utænkelige tilfælder, — jo det kan De faa her! I lugardøren
stod Rønne smilende med et stort stykke sort fløiel, — antagelig noget,
han har kvartet fra sin kone under sidste farvel. Det er ganske utrolig,
hvad denne mand har i sine gjemmer, og dog er hans lugar ikke større
end min. Her forleden ledte Sverdrup efter haar til et haarmygrometer.
Til dette anvendes hestehaar, men Rønne, som gjerne vilde forbedre
dette, stillet en hel flette av det yndigste kvindehaar til hans raadighet!
Hekter, haarnaaler og trykknapper har han store oplag av. Endnu har
det ikke lykkedes mig at sætte ham fast paa noget omraade.
Lørdag 10. mai kl. 11 formiddag hadde vi den glæde at hilse
Sverdrup og Knudsen velkommen tilbake. De kom flot kjørende op langs
skuten med sine 3 bikjer. Efter først at ha tilfredsstillet min nysgjerrighet
med hensyn til utfaldet av deres reise, opdaget jeg paa toppen av slæden
«Vegamindesmerket». Med Hanssens beretning om, hvor forsvarlig de nu
hadde muret det om, for at bjørnen ikke igjen skulde gaa avsted med
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
