- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
191

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sommer

at den, som skulde passet paa, ikke hadde gjort sin pligt, gik der ikke
lang tid, og med en resoluthet, som virkelig maatte beundres, satte den
ret i synet paa sin kone og gav hende en herlig omgang juling.

Fra begyndelsen av juli lot vi dem ifred. Tro nu endelig ikke, at
det var ømmere følelser, som holdt os fra at fortsætte vore røvertogter.
Langt fra det! Det var kun resultatet av en kold, nøgtern beregning.
Skulde vi komme til at ligge her endnu et aar, gjaldt det at stelle sig slik,
at man kunde dra størst mulig fordel av det stedet hadde at by paa.
Tok man nu alle egg, vilde man muligens gjøre en daarlig forretning.
Vistnok kunde det bety omkring 200 egg mere for denne sommer, men
til gjengjæld vilde vi kanske bli helt lens til næste aar. Helt umulig er
det jo ikke, at naar fuglene ser sig røvet for tilværelsens høieste fryd,
klækkingen av deres unger, at de næste aar skydde stedet, og det vilde
unegtelig bringe os et følelig tap. Nu har vi spart saa mange egg, at
følelsen av at noget ekstraordinært har passert dem, vistnok forlængst
er glemt. Krykkjen var den av sjøfuglene, som først kom her, og som
vi efterhaanden hadde saa stor glæde av, at vi altid for eftertiden vil
komme til at betragte den som en god gammel ven.

Det er ogsaa en anden fugl, som har ydet os store materielle goder,
men paa en anden og mindre tiltalende maate, nemlig ringgaasen. Men
mens vi nød godt av krykkjene paa en stille, rolig — jeg kan næsten
si venskabelig — maate, var det helt anderledes med gaasen. Den kom
her ailerede meget tidlig — ikke længe efter krykkjene — og fandtes
spredt i smaa flokker paa omkring 10 stykker rundt om paa land. At
komme den paa skuddhold var omtrent umulig, og da kun med rifle.
Anderledes blev det i juli maaned, da Hannevigelven gik op, da søkte
en stor del av dem derhen for i fred og ro at fornye sine vingefjær. Den
fred og ro, som de hittil hadde nydt i ubegrænset maalestok, saa de sig
for første gang berøvet. Som vanlig dalte de, naar tiden kom, ned i
det friske klare elvevand og gav sig her i ro og mak til at fælde alle
sine vingefjær. Da den proces var vel overstaat og de befandt sig i
en tilstand av komplet udygtighet til at hæve sig, indfandt det sig en
fiende, som de aldrig før har behøvet at ta med i beregningen under
sit sommerophold her — mennesket. Og der begyndte en fuldstændig
utryddelseskrig. Alle blev slagtet, og i vor rig hænger nu omkring 200
smeldfete gjæs. Vi har alt hat en gaasefest, og jeg maa tilstaa, den var
herlig. De er baade fete og møre og staar — vel tilberedt — høit over
al anden føde her nordover. De er ogsaa temmelig drøie i kjøttet, og en
mand — selv en av os! — har møie med at klare en av dem. Av andre

191

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free