Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I\i ordostpassagen
forbi her til enhver tid. For et par nætter siden holdt den mig vaaken
hele den utslagne nat. — Wisting skjøt nylig en saakaldt «rovmaake».
Den var mørkebrungraa. Idag var her en til av samme sort. — Det viser
sig, at vort «ferskvand» er meget saltholdig; noget som sandsynligvis
har gjort sit til, at flere har hat vondt i maven. Vi tømmer det nu ut og tar
vand fra vor gamle ven storisen, som har et par gode dammer.
12. september. Hanssen og Wisting var igaarkveld paa bjørnejagt
og skjøt 5 stykker, to mødre og tre unger. Netop som jægerne var kommet
tilbake og hadde gaat tilkøis ved halvtolvtiden, kommer vagtmanden
farende ind og melder, at isen gaar op! Alle kom paa benene i en fart,
og der blir øjeblikkelig fyrt op i motoren. Først fik vi en haard nøtt at
knække med at pakke ut kreppen, vi laa i, som var stængt av 2—3
meters iskolosser. En mine gjorde fortrinlig virkning. Da vi hadde
tvunget os igjennem her gik resten let, og halvsyv formiddag løp vi under høie
hurrarop ut i klart vand! Vi glædet os alle av ganske hjerte. Like før
solrendingen klokken 4 straalte himlen i en vidunderlig farvepragt. Over
Lady Herbert og Don Pedro hang mørke, blygraa, blaaagtige uveirskyer,
og i dem flammet igjen de vidunderligste hvitrøde skyer, jeg nogensinde
har set. Og midt paa denne herlige himmel fuldmaanen i straalende
glans fra tid til anden. Da solen randt, svandt farvepragten, indtil den
selv helt tok magten og behersket alt med sit lys. Utenfor Framøen la vi
til ved iskanten for at hente de skutte bjørner. Tessem og Knudsen kom
da ombord og spiste en sidste frokost med os. En binne med unge viste
sig like ved skuten, men slåp bort. Klokken 9 drog vi videre under
uav-ladelig vifting til vore kamerater, som stod igjen paa iskanten. Dagen
var vakker med en liten sydøstlig bris og stort aapent vand strakte sig
mot øst. Det var en fest at se alle gamle landmerker forsvinde. Den
første av St. Samuelsøene passerte vi uten ringeste hinder. Paa flere
steder naadde havet like ind til den. Værre blev det med den østligste
av denne øgruppe. Vi passerte den gjennem slak is, men blev 7
kvartmil længer øst stoppet av tæt is. Ingen aapning i nogen retning. Jeg
valgte da at gjøre fast i en raak, som var frosset til de sidste nætter og
fortøiet til en meget stor flore av ganske tynd, vandtrukket is. Efter
tykkelsen at dømme — omtrent 2 fot — maa denne is være frosset i vaar. Paa
andre kanter — især søndenfor i Thaddæusbugten — ligger større is, men
ikke større end den, vi kom fra. Hanssen melder, at han ser stor landraak
langs den østre Taimyrhalvø’s vestkyst, men at komme derut er umulig
nu. Den unge spæde is, vi ligger ved, gir mig haab om at her inden ret
længe vil ske forandring. Vi har gaat 36 kvartmil. Like før vi stoppet
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
