Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
Dette har sine store fordeler i bakket land; naar slæden glir fort utover
en liten skraaning, støter den an mot slæden foran og skader ikke renen.
Slæden iberegnet trækker en ren i almindelighet en last paa 60—80 kg.
I spidsen for raiden kjører en kone eller ungpike paa en let slæde
forspændt med to ren. Like bak kommer barneslæden med en gammel
adstadig buk foran. Paa denne slæde er anbragt et slags hus; et
spile-verk av træ overtrukket med renskind, hvor de smaa sitter lunt og trygt.
Saa kommer slæder med renskind, klær, kjøt, en slæde for kokekar med
ramme av træ omkring, bakerst teltduk og sovetelt og til avslutning en
liten lav slæde, til hvilken teltstænger er bundet slik, at de slæper efter
langs marken.
I en henseende er tsjuktsjernes ordenssans høit utviklet. De efterlater
sig nemlig altid en leirplads i slik orden, at mange hjemme kunde ha
noget at lære av dem. Det som ligger strødd utover av vedrester,
skind-filler, ben o. 1. samles alt omhyggelig og brændes, og er flere ren slagtet,
lægges hornene pent sammen. Disse og det utdødde ildsted er alt, som
vidner om, at her har 10—20 mennesker holdt til i kanske mange dager.
Naar karavanen sætter sig i marsj, gaar ungguttene til renflokken for
at drive den frem, mens mændene blir igjen for at se efter, at alt kommer
vel avsted; tar sig saa en sidste røk og kjører efter paa sine smaa lette
slæder forspændt med to ren. Enkelte tar til naboene, andre kjører forbi
slæderaidene og fremover for at vælge ny leirplads, hvor det er godt beite
for renen.
Det store træn snegler sig saa fremover, undertiden i to til tre timer,
av og til i hele seks timer. Det gaar smaat. Snart gaar det litt opover,
og renen maa puste og hvile ut litt hvert øieblik, saa velter en slæde, eller
en ren styrter og maa sættes for en let slæde. Alvorligere uheld er nok
meget sjelden; en enkelt gang blev jeg vidne til, at bakerste ren fik sælen om
halsen, blev slæpt efter og kvalt. Saasnart den nye leirplads naaes, blir
renen sluppet, og koner og piker gaar igang med at koke te og reise
teltet. Det gjælder at faa en kop te snarest mulig og til den spises
igjen koldt, kokt eller frosset, raat kjøt. Først et par, ofte 3—4 timer efter
at lejrpladsen er naadd, er teltene helt iorden, og den store kjøtgryte med
dagens hovedmaaltid færdig, saa man kan krype ind, efterat man
omhyggelig har slaat al sneen av sig med «tiogen», et let krumt renhorn. I
soveteltet blir det snart varmt, saa mændene vrænger koftene av og
kvindene stikker armene ut gjennem halsaapningen og lar sin kofte glide ned
til livet. Alle sitter med overkroppen blottet, men først naar lampen er
slukket, og soveteltet helt mørkt, klær man helt av sig og kryper ind under
274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
