Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
Andre, deriblandt Kaankalj, indretter sig paa en maate, som man
skulde tro var mere hensigtsmæssig, naar man bor 3 maaneder fast.
De fører op et vældig telt, nærmest ellipseformet, 7 m. dypt og 6 m.
bredt, med ildstedet i det ene brændpunkt. Først reises den høie 3-fot
og rundt denne 8 lavere, 1,5 m. høie 3-føtter, som alle forbindes
indbyrdes med tverstænger, slik at man om den høie 3-foten faar en
horisontal ring halvanden meter over marken. Fra denne ring lægges en masse
teltstænger, i tilfælde 26, ind til toppen av 3-foten og over dette
træskelet strækkes to teltduker. Indgangen anbringes mot SE, og her lages
en slags entre eller et bislag av et stykke teltduk eller av et gammelt
sovetelt, et bislag som først og fremst tjener til at beskytte selve
indgangen til teltet, men hvor man ogsaa kan opbevare forskjellige ting
og slaa sne av sig. Indgangen er primitiv nok, teltduken naar til marken,
man løfter den op og kryper ind. Likeoverfor indgangen staar
soveteltet. Dette er reist med haarsiden ut og utspilet indvendig med en støtte
i hvert hjørne og forskjellige tverforbindelser mellem dem. Utvendig er
det dækket med masser av tørt græs, saa der er altid godt og varmt
derinde, saa varmt, at er det mange mennesker, maa forvæggen stadig
løftes op for at skaffe frisk luft. Ved hjælp av utspilingen blir
soveteltet forholdsvis rummelig, 2,1 X 2,3 m. og 1,8 m. høit, saa man kan staa
opreist i det. De ovennævnte antal teltstænger o. s. v. er tat fra
Kaankaljs telt og kan naturligvis variere adskillig. Formen kan ogsaa variere.
Enkelte fører op et grissent hus av stokker, strækker teltduken over det
og anbringer sit græstækte sovetelt indi.
For vinteren laget jeg mig en liten hytte av runde stokker med
indgang fra det store telt. Taket var flatt og dækket med renskind,
væggene skraa og tilkastet med sne. Ved hjælp av den lille ovnen,
Sundbeck hadde laget, var hytten rigtig lun og varm. Et par renskind paa
marken, soveposen, en lygt, en kasse med nogen smaasaker og en hylde
med papirer og skrivesaker, utgjorde bohavet. Tsjuktsjerne fandt ogsaa,
at min hytte var fortrinlig, der var varmt og ingen røk, saa alle
fremmede — og fremmede hadde vi daglig — skulde slaa sig ned hos mig.
Jeg blev nødt til at vise en omfattende gjestfrihet, som tok en masse
tid, men det var ikke noget at gjøre ved det; jeg kunde jo selv
naarsomhelst komme til at besøke tsjuktsjerne igjen.
Gjestfrie er tsjuktsjerne. Kommer en fremmed til et telt om dagen,
er det en selvfølge, at han skal ha mat og drikke, og kommer han
henimot kvelden, spør ingen, om han vil bli natten over; det sier sig selv.
Den fremmede faar anvist den bedste plads, og for ham sørges først og
286
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
