Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
nen nogen rolle; om sommeren, naar solen stadig er over horisonten,
lægger man ikke engang merke til den.
Den ting at aarsinddelingen i 13 maaner ikke helt ut passer, gjør
sig forresten merkbar i navnene. Da vi hadde fuldmaane i begyndelsen
av april iaar, spurte jeg, hvad den het. Jo den kaldes «graa-aa-aljin».
Her maa oplyses, at den tid simlene kalver, kalder tsjuktsjerne «graak»,
saa navnet «graa-aa-aljin» staar tydeligvis i forbindelse med denne
begivenhet. Saa kom da næste fuldmaane i begyndelsen av mai, og jeg
spurte igjen, hvad den het. Den heter ogsaa «graa-aa-aljin» var svaret.
Jeg undret mig da over, at to maaner hadde samme navn, og fik saa
forklaret, at mai-fuldmaanen det var nu den egentlige «graa-aa-aljin», men
for længe siden hadde simlene kalvet ved den foregaaende maane, det var
tidligere «graa-aa-aljin» og hadde beholdt navnet. Sammenhængen er
naturligvis den, at simlene kalver omtrent til samme tid, men fuldmaanen
kommer ikke igjen til samme tid, noget som ligger over tsjuktsjernes horisont.
Ingen kunde si mig, hvor mange dager det er mellem to fuldmaaner,
end si, i et aar; de tæller ikke.
Siden tsjuktsjerne har saa uendelig god tid, er det rimelig at
tidsfordriv av forskjellig slags, lek, idræt og kappestrider spiller en stor rolle
blandt dem. Barnenes lek er som hjemme efterligning av de voksne.
Smaapikene bygger telt av kvister, lager gryter, fat og kopper av sne og
dækker med træfliser. De har dukker med fuld dragt, men de kommer
sjelden frem. Derimot er de glad i at danse, hvis man kan kalde det saa.
De stiller sig op like overfor hverandre eller paa rad og synger «hrrraa-he,
hrrraa-he» langt nede i halsen, samtidig med at de bøier kroppen litt
til høire og venstre. Armene nedhængende. Saa løfter de den ene
armen paa skraa opover og holder den anden paa skraa nedover, gjør
krap helomvending og skifter armstilling, mens de hele tiden
fortsætter med «sangen». Stor avveksling er det hverken i den eller «dansen»,
men de kan more sig med den lange stunder. Den lek, som er vel kjendt
hjemme, som skal være saa almindelig blandt eskimoene og som
bestaar i at spænde en snor mellem fingrene, lage figurer med den, la en
anden ta den og faa frem nye figurer o. s. v., den har jeg aldrig set blandt
rentsjuktsjerne.
Guttenes første, jeg tror eneste leketøi er lassoen. Den første lille
faar de før de kan gaa støtt, og senere vokser lassoen med gutten. Han
morer sig stadig med at kaste den efter renhorn, stubber o. 1. og er
heller ikke stor karen, før han faar bruke den for alvor og gjøre nytte.
Den mest almindelige lek er følgende: Et ungt træ blir kvistet og toppen
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
