Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tro og overtro
og 40. Gavmildhet og godgjørenhed som ikke er utslag av
godfjottet-het, betragtes som beviser paa, at vedkommende har stor forstand, mens
smaalighet og gjerrighet tyder paa liten forstand.
Tsjuktsjernes forstand bor i hjertet, naar de vil særlig fremhæve,
at der er tale om forstanden eller sjælen, lægger de haanden paa
hjertet. Forresten bruker de ordet «sjungun» stadig i daglig tale, hvor det
til en begyndelse virker overraskende at høre det. Naar for eksempel en
tsjuktsjer vil si: «Jeg mener», saa heter det: «Min forstand sier». «Jeg
er ræd» heter «min sjæl er ræd», «jeg er rasende»; «min sjæl er
rasende», i det hele, hvor det er tale om sjælelige funktioner, bruker de:
«min forstand» eller «min sjæl» istedenfor «jeg». Er det derimot tale
om at utføre noget, gaa, kjøre, hugge ved o. s. v., saa heter det ret
og slet «jeg».
Tsjuktsjerne er overbevist om, at sjælen lever efter døden, men
noget fuldt indblik i deres religiøse forestillinger har jeg ikke faat. Her
kommer man jo til et omraade, hvor direkte spørsmaal ikke nytter;
tvertimot ved at vise paatrængende nysgjerrighet risikerer man bare, at
de adspurte blir mistænksomme og trækker sig unda, eller hvad endda
værre er, at de digter op en historie for at stille spørgeren tilfreds.
Man maa nøie sig med, hvad man tilfældigvis kan faa vite, og saa prøve
at sætte brudstykkene sammen. Blandt ren-tsjuktsjerne er imidlertid et
forhold, som er egnet til at skape forvirring, nemlig det, at renen har
sine guder, saavel som menneskene. En række ofringer og festligheter
finder derfor sted for at stille renens guder tilfreds og bevare dem mot
sygdom og sult, mens andre skal tjene til at hjælpe menneskene. I
mange tilfælder er hensigten tydeligvis dobbelt.
For nu at holde os til menneskene først, saa tror jeg, at
grundtrækkene i tsjuktsjernes religiøse forestillinger er følgende: Jorden er
befolket med onde væsener, som ved enhver leilighet søker at skade
menneskene, de kaldes «Keedle» eller «Kamak». Det sidste navn
«Ka-mak» maa nærmest bety en sygdomsgud, det anvendes stadig i
forbindelse med sygdom og død. «Der og der er det nu megen sygdom med
mange dødsfald» heter: «Der og der har de nu Kamak»; «Er jeg saa
syk, at jeg maa dø?» heter: «Har jeg Kamak?» «Det er længe til du
skal dø» heter: «Din Kamak er langt borte» o. s. v. Naar et menneske
er død, sier tsjuktsjerne, at han er «kamakat», mens de om dyr bruker
et andet ord: «oæi». «Keedle» maa derimot bety onde væsener, som
bor i jorden i sin almindelighet. Blandt andet er mammuthen «keedle».
Jeg spurte flere ganger forskjellige tsjuktsjere, hvad de trodde mammuth-
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
