- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
383

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

L a mut e r og rents juktsj ere

Stridigheter mellem lamuter og tsjuktsjere er ellers ikke almindelige,
de fattige lamuter, vi traf, finder sig uten at kny i smaa overgrep fra
tsjuktsjernes side; det staar de sig paa. Slagsmaal mellem lamuter
in-byrdes skal ikke forekomme; de er ikke slike kamphaner som
tsjuktsjerne, men foretrækker at avgjøre sine smaatvister paa fredelig maate.
Bortset fra de rivninger mellem far og søn, jeg har fortalt om, har jeg
ikke set nogen stridighet mellem lamuterne.

Lamuterne er i hele sit væsen mere utadvendte end tsjuktsjerne. Det
er vel ikke rigtig at si, at de er mere intelligente; for tsjuktsjernes
naturlige anlæg er kanske like gode; men tsjuktsjerne er sig selv nok, de er
fuldt ut fornøiet, naar de og deres ren trives. Utenverdenen interesserer
dem ikke synderlig, hvis de bare derfra faar saa meget tobak og te, som
de ønsker; tvertimot de nærer indgroet mistanke til alt fremmed og
holder i det mindste endda trofast ved sine nedarvede skikker. Lamuterne
derimot er mere aandelig bevægelige, de har sin store glæde av at høre
om andre folk og andre land, saa de omgaaes gjerne med fremmede. Fra
besøkene i Pansileika bringer de med alle de nyheter, russerne har hørt;
det var derfor lamuterne kunde fortælle, at verdenskrigen var forbi. De
nøier sig ikke med som tsjuktsjerne at kjøpe bruksgjenstande og vaaben,
kniver, sager, geværer o. s. v.; men de prøver ogsaa selv at forarbeide eller
reparere dem.

For os var det et held, at vi traf en lamut som Gregory blandt
tsjuktsjerne; for en tsjuktsjer vilde neppe ha paatat sig at la en enkelt
fremmed bo under sit tak en hel vinter.

Lamuterne er kristne, de har altid været det, fortæller de, men jeg
har faat indtryk av, at deres kristendom er noget eiendommelig. De er
alle døpt, de bringer sine smaabarn til Pansileika og lar dem døpe der.
En russisk prest levet for flere aar siden blandt dem, hadde ren og telt.
Tsjuktsjerne kjendte alle ogsaa den russiske «epepeppile», som nu er død.
Lamuterne bærer alle et kors og har allesammen sit helgenbillede, sin
«æ-æng» som tsjuktsjerne sier. Dette opbevares i et skindfutteral og har
sin plads paa væggen ved venstre side, naar man kommer ind.
Lamuterne korser sig foran det morgen og aften, og naar de kommer ind i et
fremmed telt. De lamuter, som vi traf, og som bor blandt tsjuktsjerne,
holder ikke rede paa ukedagene, men de fortalte, at lamuter, som bor
længer væk, helligholder hver 7. dag. Paa den dag maa de ikke arbeide,
men korse sig utallige ganger foran sit helgenbillede.

Disse lamuter holder nok ogsaa en slags julefest. Ved
midtvinters-tid slagter de sine bedste ren og tilbereder den bedste mat. Faar de den

383

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free