Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN 3. THULEEKSPEDITION
Vore fædres tro lot den mand ride til Hel, der døde sottedøden. Den
kjærlighet til daad, der skaper et saadant syn paa liv og død, har alle
mænd tat i arv. Vel kunde man synes, at Roald Amundsen,
Nordvestpassagens beseiler og Sydpolens opdager, kunde unde sig hvile paa sine
laurbær, ti ingen søn har flettet sin mor en skjønnere seierskrans end den,
han har slynget om Norges navn. Og dog har den gamle ørn atter bredt
vingene til flugt. Med rolige og sterke vingeslag er den roet bortover
nordover ind i taakeheimen. Men i suset av vingeslaget klinger de gamle
bokstavrim «Dag og Daad».
Da det blev bekjendt, at Roald Amundsen tænkte sig muligheten av
en retræt fra Nordpolen over havisen til C. Columbia, og at han ønsket
et depot utlagt paa dette sted, skedde der efter nogen
underhaandsforhand-hnger, officiel henvendelse fra den norske regjering til den danske
polarforsker Knud Rasmussen, med anmodning til denne om at paata sig
utførelsen av dette depot.
Knud Rasmussen var den rette mand, ti efter admiral Pearys død sitter
ingen inde med et saa indgaaende kjendskap til Nordvestgrønlands natur
og befolkning som han. Sammen med en ven, Peter Freuchen, har han
anlagt en handelsstation i North Star Bay under 76^° n. br. Stationen fik
navnet Thule, det navn, hvormed oldtidens sjømænd betegnet det ytterste
av landene, landet ved verdens ende, ved randen av den store avgrund.
Institutionen eies av et interessentskap med ingeniør M. Ib Nyeboe i
spidsen. Overskuddet har væsentligst været anvendt til de forskningsreiser, som
Knud Rasmussen har utført, og en komite av videnskapsmænd har indseende
mtd de videnskabelige foretagender, som støtter sig til stationen og dens
hjælpekilder.
I foraaret 1919 fik jeg kjendskap til Knud Rasmussens plan. I klart
optrukne linjer gjorde han rede for, hvorledes opgaven skulde løses. Ved
forslaget selv var der absolut intet at bemerke, men det hadde i mine Øine
en skjæbnesvanger mangel: Naar depotet pr. skib var blit fragtet til Thule,
skulde det utkjøres til C. Columbia alene med eskimoer. Knud Rasmussen
selv var forhindret av forberedelsene til nye store forskningsreiser, og om
den anden mand, hvorom der kunde være tale, hr. Peter Freuchen, visste
29 — Nordostpassagen.
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
