- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
446

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordostpassagen

det 2—300 meter høie fjeld Umanak, som har form som en keglestub.
Bugten i armens bue har aapningen mot vest og heter North Star Bay
efter det engelske orlogsskib «North Star», som hadde vinterkvarter her
i 1849. Inderst i bøiningen ligger stationens tre huser: Bestyrerboligen,
butikken og verkstedet. 5—600 meter derfra ligger endnu et hus som
Knud Rasmussen i sin tid har opført for at benytte det til vinterbolig.
Her fik jeg anvist kvarter.

Huset var bygget av en slags Compound-board paa et skelet av
jern-bjelker. I og for sig var det kanske paalidelig nok, men de vældige
storme, som kan rase i North Star Bay, har allikevel rystet og vridd det
saaledes, at vægger, lofter og gulver hadde store revner. Derfor frygtet
jeg for, at det en vakker dag skulde blæse ned over hodet paa mig. Denne
mulighet hadde nok været forutset av husets tidligere beboer, ti der fandtes
paa stationen et sæt staaltraadbarduner, som jeg fik rigget op ved hjælp
av stationens bestyrer. Det er en maate at stive huse av paa, som man
heller ikke er ukjendt med i dansk Grønland. Det er jo ikke første klasses
arbeidere man har til at bygge huse for sig, hvorimot de storme, som kaster
sig over husene for at blæse dem overende, jo nok kan karakteriseres som
førsteklasses.

Da bardunerne først var oppe, kunde jeg ligge trygt i min seng og høre
stormen synge i staaltraaden som i riggen av et skib. Forøvrig stormet
det sjelden ved Thule. Efter at isen mot slutningen av november maaned
endelig var faldt til ro for vinteren, kunde der gaa uke efter uke uten
et vindpust. Noget lignende har jeg aldrig observert før. Det virket
sommetider helt uhyggelig og gjorde vinternatten endnu mere død end
den var i sig selv.

Blæste det saa en enkelt gang, saa kom det rigtignok ogsaa med
piper og trommer. Yttervæggene i huset blafret likesom kulisser med
svingninger paa over 1 decimeter. Kanhænde at huset oprindelig var
lunt. Jeg tror gjerne, at materialet i væggene i og for sig var isolerende
nok. Men naar vindstøtene tok i det, blev det vridd ganske utæt. Man
maatte holde sin ovn rødglødende og opnaadde endda ikke andet end
at faa dens aller nærmeste naboskap opvarmet en liten smule.

Under disse omstændigheter var det dobbelt følelig, at stationen bare
var sparsomt forsynt med brændsel. Bestyrer Nygaard delte broderlig
med mig. I slutningen av november blev jeg nødt til at flytte ut i
kjøkkenet, som var det mindste rum i huset, og hvor min grønlandske
tjenerinde Karen Kjøtpølse residerte sammen med en ung C. Yorker-kone
Avordungiak. Denne hadde været paa et besøk i Danmark og var kommet

446

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free