Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ben 3. Thuleekspedition
tilbake med samme skib som jeg. Hun hadde faat lov til at bo i huset,
indtil hendes familie engang kom til stationen.
Naar jeg sat i min lænestol ved siden av mit skrivebord og saa mig
om i mit rike, saa følte jeg mig som overhodet for en bedre familie, som
det var gaat tilbake for. Man tænke sig atmosfæren i et fælles
opholdsrum, hvor der laves mat, spises, røkes, oses, soves, vaskes, tørres tøi,
optøes hundemat, luftes skindstrømper, læses og skrives, og hvor al
ventilation foregaar gjennem væggenes utætheter.
Karen Kjøtpølse hadde før været i huset hos Peter Freuchen. Jeg
hadde egentlig tænkt mig, at jeg vilde ha klart mig uten hjælp, men
Freuchen hadde saa absolut raadet mig til at ta hende, at jeg var faldt
for fristelsen til at slippe for almindelig husgjerning. Jeg fortrød det
heller ikke, for hun var flittig og venlig og hævdet mit hus’ anseelse ved
gjestfrihet mot folk som kom paa besøk (at besøke heter paa eskimoisk
«polare»).
Nogen mester i den ædle kokekunst var hun ikke. Men hun kunde
dog steke bif, bake brød og låve pandekaker, saa jeg hadde ingen ret til
at klage. Hun var desværre vaske-gal og lavet jevnlig gulver om til en
kunstig skøitebane, fordi vaskevandet frøs, inden hun fik tørret det op.
Henne over komfyren hang der altid mere eller mindre intime
klædningsstykker til tørking. Og saa trods al den renslighet manglet hun dog
som alle eskimoer de fundamentale renslighetsbegreper. «Pille næse og
putte i mund» faldt hende ikke unaturlig.
Men ikke mere ondt om hende, for hun brøt dog paa ensomheten
ved sin blotte tilstedeværelse. Hendes gode humør var saa smittende,
saa naar det kommer til stykket, skylder jeg kanske hende tak for, at
vinteren gik saa nogenlunde let og glat.
I denne kortfattede beretning blir der ikke plads til en nærmere omtale
av vinteren og dens hændelser. Vinternattens forunderlige stemning var
dog vel ellers nok en beskrivelse værd, selv om man maatte male med
palettens aller dystreste farver. Trevent og trægt gaar de mørke og
maane-løse døgn. Man fornemmer sære røster, som hvisker en i øret, og tilsidst
forvirrer ens sind, saa at man ikke er helt klar over, om stemmerne kommer
fra ens eget mørkesvøpte hjerte, eller om de kom utefra, fra selve den
mørke nat.
Kun hjemme omkring huset kan man holde sig den store Pan fra livet.
Med en flaggermuslanterne i haanden gaar man rundt og passer sin dont:
sine vandstandsobservationer, sine hunder, sine allehaande smaaarbeider.
Et litet svingende lys over ved stationen blinker venlig til en med hilsen
447
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
