Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
sin varetægt vinteren igjennem og betragtet pemmicanen som en stor
lækkerbidsken. Det synes jeg taler godt for deres paalidelighet.
Fra C. Inglefield hjemsendte jeg tre følgeslæder og fortsatte saa reisen
d. 21. mars. Isforholdene i Peabody Bay tvinger en til at følge sydkysten
indover. Man kjører paa isfoten, der her er glimrende utviklet og
frembyder en jevn chaussé paa 50—60 m. bredde.
Ved C. Kent forlot vi kysten og satte ut over Peabody Bay. Vi naadde
den nordlige bred ved C. Webster d. 27. mars. Jeg hadde sikkert haabet
paa at faa bjørn under denne passage. Vi saa da ogsaa talrike bjørnespor,
men kun et som det kunde betale sig at følge. Det freinbrytende mørke
forhindret os imidlertid i at gjennemføre jagten.
Fra C. Webster hjemsendtes 4 slæder. Derpaa kjørte vi rundt C.
Calhoun op i Kennedy-kanalen og naadde C. Constitution d. 30. mars om
aftenen. Her maatte vi ligge en dag over for storm og derefter hjemsende
de sidste fire følgeslæder. Det knep med provianten for dem, og de maatte
inden avreisen skyte 3 hunde til för for sit spand.
Trods stormende kuling fortsatte vi reisen d. 1. april. Paa ca. 80°
50’ n. br. mente vi, at isen saa nogenlunde lovende ut ute i strædet,
nordenom den lille ø Hans Island. Vi slåp let over det 30 km. brede stræde,
fulgte derefter kysten av landet indtil C. Baird og kjørte saa tvers over
mundingen av Lady Franklin Sound.
Vi naadde Fort Conger i Discovery Harbour d. 5. april.
Dette sted er meget kjendt i den arktiske historie. Havnen og dens
omgivelser, saavelsom en stor del av Grant Lands nordkyst blev opmaalt av
den engelske regjeringsekspedition under Nares i 1875—76. Det ene av
ekspeditionens skibe «Discovery» hadde vinterkvarter her, og tavler over
to sjøfolk, der døde under reisen, taler om de vanskeligheter, som disse
pioner-ekspeditioner hadde at kjæmpe med, indtil Fridtjof Nansen viste,
at veien til held gaar gjennem en omhyggelig utrustning.
Under de internationale polarforskningsarbeider i 1882, valgte
amerikanerne «Discovery-Harbour» til observationssted. Ekspeditionen lededes
av nuværende generalmajor Greely. Ved vinterkvarteret byggedes et stort
og godt hus, som Greely kaldte Fort Conger. Det eksisterer dog ikke mere.
Det har formodentlig været forfaldent og av materialene har Peary paa en
av sine reiser bygget tre smaa hytter, der hver kan rumme en 3—-4 mand.
Ogsaa disse hytter er nu temmelig middelmaadige, og kun den ene av dem
har en brukbar komfyr. De er dog nogenlunde tætte, og da der findes
kulleier i nærheten, behøver man ikke at spare paa brændslet. Man vil
derfor kunne tilbringe en vinter her under ret gode omstændigheter.
456
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
