- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
462

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordostpassagen

Nedkjørselen foregik ad Clements Markham glacier, hvor vi fik den
sidste hilsen fra vinteren, idet en rasende snestorm fra indlandsisen tvang
os til en hurtig leirslagning, mens snestormen hylte, bygget vi os et litet
snehus. Teltet vilde være blit blæst i smaastykker.

Næste dag d. 17. mai naadde vi bopladsen i Robertson Bay.

Da var alt vort hundeför opbrukt, likeledes vor beholdning av
petroleum. Ogsaa med vor egen proviant lakket det mot enden, men frem
naadde vi dog uten at maatte underkaste os væsentlige indskrænkninger.

Efterhaanden som jeg passerte bopladsene sydover, skiltes jeg fra
mine brave og trofaste reiseledsagere, formodentlig for aldrig at gjense
dem. Den 21. mai var jeg tilbake ved Thule.

Efter hjemkomsten forsøkte jeg et fremstøt sydover for at naa ned
til de danske kolonier. Men ved Djævelens Tommelfinger, hvortil jeg
naadde d. 19. juni, var der aapent vand, saa at videre fremtrængning var
umulig. Vi vendte om og gik i smaa dagsmarscher nordpaa, da hundenes
poter var meget ødelagt av det skarpe sommerføre. Først d. 8. juli
var jeg igjen ved Thule.

Isens tilstand berettiget mig til at tro, at sommeren vilde bli aapen
og gi os tidlig skib. Da der imidlertid stadig intet skib kom, opgav
jeg med utgangen av august maaned at komme til Danmark førend 1921.
Men endelig d. 10. september kom der skib. Det var m/s. «Louise»,
kaptein Nielsen, tilhørende styrelsen av kolonierne paa Grønland. Tre
dage efter kom Thule-selskapets nybyggede motorskonnert «Søkongen»
med «Dorthea»s tidligere fører, kaptein Petersen. Der ombord var ogsaa
Knud Rasmussen og Peter Freuchen, som kom op for at inspisere
stationen. Efter at disse skibe hadde fragtet magister Lauge Koch og hans
ekspeditionsgods (den danske jubilæums-ekspedition) til Robertson Bay,
returnerte de til Thule, og d. 19. september avseilet vi fra North Star Bay.

Det blev en enestaaende reise, idet Melville-bugten var ganske isfri.
Derfor kunde jeg 8 dage efter avreisen gaa ombord i Hans danske
majestæts skib «Fylla», som vi møtte for hjemgaaende i kolonien Godthaabs
skjærgaard. Og 8 dage derefter igjen kunde vor radiotelegraf naa
omverdenen og meddelelse sendes til Norge om, at opgaven var løst.

To ganger er jeg gaat indover polarcirkelen under Norges flag. Første
gang var det som en liten jolle, der slæpte efter det store skib «Roald
Amundsen».

Maatte jeg denne gang bli slæpebaaten, som trækker det samme stolte
skib i havn!

462

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free