- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
11

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polhavet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MOT POLHAVET

11

overlatt rormanden — samt vore seks hunder. Hundene
havde tidligere gjort tjeneste med den anden
Framekspedi-tion, som havde tat dem med hjem. Stakkars dyr! Det
havde været bedre at ha latt dem bli i is og sne end at
slæpe dem hit, hvor de led ondt, navnlig denne vaar, som
var usedvanlig varm. De stod nu bundet langs rækken og
saa ynkelig ut i regnet, — det værste man kan by en
polar-hund. En sjøtur i regn og blaute havde de utstaat for at
komme hertil, og nok en maatte de døie nu for at vende
tilbake. Men saa bar det ogsaa tilbake for stakkarne — dit,
hvor de hørte hjemme!

Kl. 6 om morgenen kom vi ind paa Hortens havn
og fik ombord 200 kg. skytebomuld. Sprængstof kan
komme til nytte paa en polarekspedition, og jeg vilde anse
det for en stor feil at lægge ivei uten, selv om det ogsaa
kan hænde, at man — som vi •— ikke faar bruk for det.

Kl. 11 om formiddagen var vi ved Færder. Veiret
havde bedret sig, og regnet var holdt op. Idet vi skulde
igang med at la bugsertrossen gaa, sprang den og sparte os
arbeidet. For fulde seil laa Gjøa bidevind sydover,
sænkende sit flag til en sidste hilsen til vore kjære derhjemme.
Længe fulgte vi taugbaaten i kikkerten, længe svinget vi
vore huer og besvarte de hilsener, der først forsvandt med
baaten i det fjerne.

Nu var vi altsaa alene, og nu skulde vi ta fat for
alvor.

Dyplastet som Gjøa var og tung forøvrig gik det ikke
fort fremover. Da alt var gjort sjøklart paa forhaand, kunde
vi straks begynde vor faste tjeneste. Vakten" blev sat, og
frivakten trak sig tilbake. Herlig var det! Ingen uro,
ingen brysomme kreditorer, ingen kjedsommelige mennesker
med daarlige spaadomme eller endog haansmil . . . bare vi
syv glade og fornøiede mænd ombord, der vi være vilde,
og med lyst haap og sikker tro paa den fremtid, vi stævnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:00:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnvpass/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free