Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I jomfrueligt farvand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I JOMFRUELIGT FARVAND.
43
laa blankt og stille, og jeg slog det hen, ærgerlig paa mig
selv og min nervøsitet. Jeg fortsatte min marsch.....
og der var det igjen! En fornemmelse av, at min fot i
skridtet tok dækket, før den efter beregning skulde. Jeg la
mig over rækken og stirret paa vandflaten. Men den laa
som før, stille og blank. Jeg spaserte videre, men gik ikke
mange skridtene, før fornemmelsen var der paany og denne
gang saa tydelig, at den ikke var til at ta feil av: der var
en liten, ujevn bevægelse i skuten!
Jeg havde ikke solgt denne lille bevægelse for nogen sum,
der var blit mig budt. Thi det var dønning under skuten,
dønning, — bud fra det aapne hav! Farvandet mot syd var
aapent — den uigjennemtrængelige ismur fandtes ikke.
Og jeg saa mig om over skuten, vesle Gjøa, fra
agter-speil til baug, fra dæk til mastetop og smilte: Skulde Gjøa
føre os alle og vort fædrelands flag tvers igjennem haanlige
spaadomme og seierrik over farvand, som forlængst havde
været opgit!
Snart blev dønningen fuldt merkbar, og humøret skinnet
av os alle tilhobe!
Da jeg vaagnet kl. Vs2 næste morgen -— at jeg havde
kunnet gaa tilkøis og ovenikjøpet sove som en sten den
kveld, forbauser mig endnu — var dønningen blit saa svær,
at jeg maatte sitte ned for at faa klærne paa. Jeg har aldrig
likt dønning; der er noget yderst ubehagelig ved den med
mindelser om kvalme og hodepine fra mine første
sjømands-dage. Men denne her — nu — den var ikke bare en
nydelse, den var en jubel gjennem alt mit væsen!
Da jeg kom paa dæk, var det temmelig skymt. Men
tvers paa, ikke langt av, kunde vi skimte konturerne av De
la Roquette-øerne. Og nu havde vi naadd det kritiske punkt:
Gjøa satte stævnen ind i de jomfruelige farvand.
Først nu syntes vi, vi havde tat fat paa vor opgave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
