Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I jomfrueligt farvand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I JOMFRUELIGT FARVAND.
51
Vi maatte søke at lette skuten mest mulig. Først lempet vi
25 av vore tyngste kasser overbord. De indeholdt
hunde-pemmikan og veiet 190 kg. hver. Alle de øvrige kasser av
dækslasten blev lempet over i den ene side for at krænge
fartøiet mest mulig over.
Kl. 8 om morgenen satte vandet nordover og faldt med
1 fot. Vi havde altsaa støtt ved høivande. Vi forberedte
nu alt til næste høivande. Varpankeret førtes ut, og alle
kunstgrep blev anvendt for at krænge skuten over. Veiret var
blit fint og stille med solskin. Med andre ord netop en
dag til at ta sig et dygtig stykke frem i disse farvand. Og
her laa vi og kom ikke av flekken! Imidlertid gik vi og
ventet og satte vor lit til høivandet. Vor observator nyttet
den gunstige leilighed til at faa en stedsbestemmelse. Vi
stod i nærheden av en liten ø paa Matty-øens nordside.
Ved syvtiden om eftermiddagen havde vi høivande.
Men trods alle vore forberedelser og alt vort slit fik vi
ikke skuten flyttet en tomme frem. Da mørket faldt paa
ved 8-tiden om aftenen, maatte vi opgi arbeidet for den dag.
Da jeg den næste morgen kl. 2 kom paa dæk, blaaste det
friskt fra nord. Kl. 3 begyndte skuten at bevæge sig -—
som i vridninger. Jeg lot da alle mand purre for at være
klar til at nytte enhver anledning, som maatte fremby sig.
Nordenvinden frisket paa til storm med slud. Vi hev og
hev paa varpet, — men til ingen nytte. Fartøiet hug
voldsomt. Som altid i tvilsomme situationer raadslog jeg med
mine kamerater, og vi besluttet os til at friste det sidste
middel — at seile skuten av. Skumsprøiten stod over
skuten, og stormen gik bygevis, saa det ulte av den; men
vi kjæmpet og slet og fik seilene sat. Og nu begyndte vi
en seilas, som vel ingen av os vil glemme, om han blir
saa gammel som Methusalem!
Det voldsomme seilpres og den høie, krappe sjø løftet
i forening skuten op — og sendte den forover ned i stenene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
