- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
54

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I jomfrueligt farvand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

NORDVES TPA SS A GEN

knuses — eller friste det yderste og kanske gaa i døden
alle mand med skuten!

Jeg lot mig glide ned langs en av bardunerne for at naa
dæk hurtigst mulig.

— Vi faar gjøre baatene klar og laste dem med
proviant, geværer og ammunition 1

Da spurte Lund, som stod nærmest — om vi ikke
skulde gjøre et sidste forsøk med at kaste resten av
dæks-lasten.

Dette var jo mit eget lønlige, brændende ønske, som
jeg for de andres skyld ikke havde turdet gi efter for. Nu
stemte alle som én i med Lund — og hei! gik det løs paa
dækslasten! Vi slog os sammen to og to mand, og kasser
paa 200 kg. føk over rækken som høisækker. Saa var det
gjort, og jeg klatret op i riggen igjen. Nu var der ikke
mere end en skutelængde igjen til det grundeste. Sjøsprøit
og slud vasket over skuten, masten skalv — og Gjøa samlet
sig til et sidste, avgjørende sprang. Saa løftedes hun — høit
— og slængtes i braatt og brand ned i bare stenene — støt i støt

voldsommere end nogensinde.....jeg sendte i min nød,

jeg tilstaar det ærlig, en brændende bøn til den almægtige
Gud — endnu en støt, værre end nogensinde, — en til —
og vi gled av.

Jeg sprang op i tønden. Intet øieblik var at spilde, •—
det gjaldt at finde sig vei ut mellem alle de grunder, som
laa tæt om os. Løitnant Hansen stod ved roret, lun og
stille, en prægtig kar. Og nu ropte han:

— Der er noget iveien med roret. Hun vil ikke
styre! .

Skulde det saa allikevel bli enden paa leken —- at vi
drev ned paa øen der i læ —!

Da hug skuten igjen over en kam, og saa lyder det
glade rop:

— Roret er all right igjen!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:00:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnvpass/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free