- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
56

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I jomfrueligt farvand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

NORD VES TPA S S AG EN

flere ren. Selv slentret jeg rundt og grov i gamle ringer efter
eskimotelter, hvorav der fandtes en hel mængde. Da det
blev mørkt, rodde vi ombord igjen. Vinden var løi og stod
fra land. Som altid naar vi gik til ankers, blev én mands
vakt sat, og vi andre gik tilkøis.

Kl. 11 kom vakthavende og meldte, at der nu blaaste
stiv kuling fra syd. Da jeg kom paa dæk, saa det ufyst ut.
Komplet mørkt og med en forrykende paalands kuling. Her
var intet valg; at komme ut var umulig — slik som farvandet
var opfyldt av grunder. Vi ståk kjettingerne paa tamp og
haapet det bedste. Alle mand blev purret, og som
situationen var, gjorde vi alt klar for en stranding. Vi ventet
hvert øieblik, at ankerkjettingerne skulde ryke i den høie,
krappe sjø og med det voldsomme pres av stormen.
Holdebunden var fast fjeld; men heldigvis havde det ene anker
faat kloen i en grop eller rundt en sten. Prammer og
seil-duksbaater blev lastet med proviant og andet utstyr, hver
mand havde faat sig sin rolle tildelt, saa vi var klar, om
kjettingerne sprang. Maskinen gik med fuld fart forover for

at ta av for presset paa ankerne......Heldigvis holdt

kjettingerne. Men i 5 døgn laa vi paa samme plads i samme
skræk, mens kulingen sprang om rundt alle fire
verdenshjørner.

Først den 8de om morgenen kl. 4 kunde vi lette. Det
blaaste friskt fra nordvest.

Her som overalt i disse stræder var det umulig at kjende
sig igjen efter karterne, der jo nemlig er avlagt paa en
aarstid, da sneen dækker og bedrager. Ved Dundas-øerne tapte
vi i den tykke sneluft det låve land avsyne, da vi var nødt
til at holde længere ut, fordi vi pludselig paa ingen bund
fandt 10 favner med loddet. Rimeligvis gik der en ryg ut
fra Dundas-øerne. Ved Kap Christian Frederik skifter
havbunden fra fjeld til ler, og havets farve blir derved
lysegrøn, saa grundene blir vanskelige at skjelne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:05:08 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/arnvpass/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free