Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FØRSTE VINTER
75
mindelig gjild buk var det med vældig gevir og langt, hvitt
halsragg; den førte tydelig den uindskrænkede kommando og
var paa kjendte tomter, thi den tok beneste veien til sjøen.
Det var klart, at de nu skulde ned for at se til isdannelsen,
om nyisen var sterk nok til at bære dem over sundet til
fastlandet. De havde nu avsluttet sit aarlige sommerophold
paa Kong Williams Land, hvor de tilbringer nogen maaneder
i fred og ro. De endeløse mosestrækninger med de tusen
sjøer maa jo ogsaa være et paradis for rener. En
yderligere herlighed paa øerne er, at ulven, renens dødsfiende,
merkelig nok ikke følger efter fra fastlandet om vaaren.
Naar renen ikke foretrækker at bli ogsaa vinteren over i
disse fredelige egne, er det vel det. barske klima med de
mange bitre uveir, som avskrækker den.
Vinden stod av land, saa de ikke fik veir av os. Vi
kunde derfor i ro og mak iagtta dem, som de krydset over
høiden og forsvandt paa den andre siden. Men da var
tiden inde for jægerne. Alt kastedes tilside, karabinerne
kom frem — og opover bar det. Selv er jeg ingen
egentlig jæger. Jeg kan ikke tænke mig at skyte et dyr for
fornøjelsens skyld. Jeg overlot derfor disse jagtutflugter til
mine kamerater, der alle var lidenskabelige jægere, og paatok
mig den anden, vistnok mindre behagelige, men dog
nødvendige side av arbeidet — at kjøre skrotterne ind. Løitnant
Hansen, som ogsaa var født jæger, gjorde nu en stor
opofrelse, idet han sluttet sig til transportavdelingen. Uvant
som vi var med hundekjørsel, var disse kjøttransporier i
begyndelsen besværlige nok.
Jagten i disse egne er interessant, men ingenlunde let.
Renen er overordentlig sky, og de endeløse vidder helt uten
ly. Som en slange paa sin buk maa man snike sig ind paa
vildtet og vel vogte paa vindretningen. Den mindste tæft,
de faar av jægere, lægger dem paa vildt sprang helt ut av
synsvidde. Saa længe renen beiter, kan det endda gaa an.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
