Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FØRSTE VINTER
83
natten. Da jeg derpaa lot fartøiet nedkaste, indtraadte snart
de gamle forhold igjen.
Uranienborg — det astronomiske observatorium — var
det sidste bygverk i rækken. En formiddag samledes vi alle
for at assistere astronomen med at opføre en bygning
passende til hans bruk. Han foretrak rundbuestilen, og vi gik
da trøstig ivei med at bygge en eskimohytte. Bygverket
blev ikke særlig pragtfuldt, men op kom det. Til sokkel
for instrumentet benyttedes en tomtønde........
Som vi en morgenstund stod forut paa bakken og
for-døiet frokosten med en passiar — og som vanlig saa smaat
speidet opefter bakken efter ren, sier én av os og peker
opover mot nord:
— Der har vi den sgu igjen!
Der blev straks gaat igang med forberedelser til jagten.
Men Hansen blev staaende igjen hos mig og syntes at
anstrenge sit usedvanlig skarpe syn.
— Naa Hansen — har De ikke lyst paa renen idag?
— Aa jo, sa han saa smaat, — men ikke paa den renen
der. For han gaar paa to.
Efter dette forbløffende utsagn sprang jeg ned efter min
reisekikkert, som jeg rettet ind paa renflokken. Og ganske
rigtig — der stod fem mennesker.
Eskimoer!
Nu havde vi jo talt baade meget og længe om eskimoer,
men av en eller anden grund havde vi alle ansét det høist
usandsynlig, at vi skulde træffe dem her. Vi var nu uti
slutten av oktober, og eskimoerne var betragtet som utdødde
at være —og var gaat ganske i glemmeboken.
Og der havde vi dem!
Alle vore kundskaper om disse arktiske barbarer
strømmet ind paa os i en hast. Vi visste fra de gamle reise-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
