Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
NORDVESTPASSAGEN
var en forunderlig scene, som jeg nu gjenkalder i min
erindring — og aldrig vil glemme: Ute i øde snelandet
omringedes jeg av en skare vilde mennesker, som skrek og ropte
i munden paa hverandre, kikket mig op i ansigtet, nappet
mig i klærne, strøk og befølte mig. Lysskinnet fra hytternes
isruter sivet ut i en svak, bekgrøn lysning av den svindende
dag i vest.....
Men poetiske refleksioner kan være bra nok, bare ikke
i 20 graders kulde og paa tom mave. Jeg længtet efter
varmt hus og —- mat og slog følge med Attira, hvem jeg
likte bedst, ind i hans hytte. Han og hans familie bodde
her sammen med Tamoktuktu og hans familie. Det var en
stor hytte, som godt rummet sine 8 beboere. Snart efter
vor ankomst samlet koloniens mandlige medlemmer sig
til et festmaaltid bestaaende av raat renkjøt og vand. 3 hele
ren forsvandt hurtigere end jeg kunde fortære et smørbrød.
De skravlet og lo hele tiden. Men nogen virksom
kvinde-saksforening kunde her ikke findes, thi ingen av kvinderne
var med i festen. Da jeg prøvet at forklare dem, hvordan
vi bar os ad mot vore kvinder, og galant rakte fru
Tamoktuktu, der sat og passet ilden, et stykke kjøt, slog de op en
skraldende latter og fandt tydeligvis, at jeg var en
urimelig nar.
Da endelig mændene havde fyldt sig til halsen, fik
kvinderne adgang. De hilste sit manik-tu-mi og befølte mig
paa de allerfleste steder av mit legeme. Saa gik de —
uten at ha faat noget at spise. — Senere blev jeg beroliget
ved at erfare, at ogsaa de eskimoiske kvinder sig imellem
sørger for sit timelige vel. En renstek forsvinder uten større
ophævelser.
Henved kl. 10 gik jeg til køis i min pose, som jeg havde
anbragt paa sovebriksen mellem begge familier — og sov til
den lyse morgen. Men før det lysnet, begyndte eskimoerne
at røre paa sig. Jeg saa dem blotte overkroppen — de laa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
