Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
NORDVESTPASSAGEN
og store og gik ombord paa Gjøa som overalt i denne
syndige verden i retning av mat og drikke. Kokken var
paa-færde sent og tidlig — for ham maatte saavisst ikke julen
føles som en fest! Han baker og braser, og vi ser svære
fate med „fattigmand", „snipper" og hvad navn og façon
de har allesammen, forsvinde for vore øine — til Lindstrøms
hemmelige gjemmer.
— Æ ska no klare aa gjæm’ det for dæm! sier han med
sit aller snedigste smil. Men „dæm" er ikke saa lette at
klare. Det er nemlig Magnetboerne, Lindstrøm har
mistanke til og gaar i evig frygt for. De er som ravn efter
kaker! Ellers driver de nu ogsaa alf optænkelig spil med
den gode kok. Hvilket man oprigtig ikke kan fortænke
dem i, da Lindstrøm uvægerligen gaar ret i alle fælder uten
betænkning. Og naar han saa opdager, at de har lurt ham,
er han selv den første til at storle og nyde spøken. Slike
folk er det ubetalelig at ha med paa en tur som vor.
Men det er ikke bare kokken, som har ekstraarbeide
til julen. Litt har vi alle. Pyntes og pudses op skal der jo.
Vore venner oglulieskimoerne havde nu gjestet os
mange gange og i store følger. De kom da gjerne ved
middagstid, bygget sine snehytter og blev hos os nogen dage.
Som regel brøt de op kl. 8—87a om morgenen med en
præcision, som gik de med klokken i næven. Og de havde
dog nu i mørketiden ikke engang solen at rette sig efter.
Mot juletid blev disse besøk mere og mere sjeldne.
Endelig kom juleaften med straalende veir.
Feststemningen lyste omkap med puds og pynt og alle ansigters
skinnende saapevask, —- hvilket ingenlunde var et daglig
skue. Dette maa endelig ikke misforstaaes derhen, at vi
ikke likte at vaske os. Tvertimod, vi var umaadelig gla
i at vaske os, der var ikke noget, vi heller vilde, — men
kokken havde saa litet vand, at han ikke kunde undvære
noget!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
