Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
NORD VEST PASSA GEN
til alt andet end jagt i den stive kulde. Vi tok os en tur
ind paa landet for at se nærmere paa det. Stort var der
ikke at se i snefokket — en liten bakkekam med oprakende
sten — og jeg fandt det ikke umaken værdt at gaa videre.
Vi snudde om og havde en haard tørn hjemover; selv
Angudju maatte stundimellem gaa baklængs mot veiret. Da
min næse idelig frøs, og Angudju blev lei av alt i ett at
maatte lægge sin bare næve paa den, tok han av sig sin
knævarmer — et stykke renskind, som eskimoerne binder
om knæet for at hindre luften fra at trække opigjennem
bukserne — og bandt den over næsen min. Saaledes klarte
jeg mig tilbake til leiren med bare litt frostbit i kindet. De
andre kom hjem med to sæl.
Den næste dag, 25de mars, drog vi alle avsted. Inde
paa land la vi ned vort depot, reiste en høi snestøtte over
det og anbefalte det til eskimoernes varetægt og omsorg.
Og saa sa Hansen og jeg dem farvel; vi vilde med vore
lettere slæder komme til at fare adskillig fortere frem. I
sneen havde jeg tegnet kyststrækningen av Kong Williams
Land og paavist Gjøahavns beliggenhed. De kjendte den
godt og kaldte den likesom oglulierne Ogchjoktu — et navn,
som ogsaa vi regelmæssig brukte os imellem. Atikleuras
yngste bror Teriganjak fulgte os og var os til god hjælp,
navnlig da vi om eftermiddagen blev nødt til at bygge
iglu. Den gamle kuling tok nemlig paa at blaase igjen
utpaa dagen.
Om morgenen den 26de kl. 8 var vi ombord.
Omstændighederne havde ogsaa dennegang hindret mig i at naa saa
langt jeg ønsket, men vi maatte være tilfredse med at ha
faat depotet saa vidt frem allikevel.
Dagen efter vor avreise var løitnanten og Ristvedt tat
avsted for at faa fuld rede paa, hvordan det hang sammen
med de to øer, vi havde foran os. At det var øer, var der
ingen tvil om. Eskimoerne fanget om vaaren en stor mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
