Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
NORD VESTPÅ SS A GEN
Imidlertid kom øieblikket for vor endelige start med
slædeekspeditionen, som vi havde fastsat til over paaske.
Min plan om at føre post til Leopoldhavn havde jeg, saa
nødig jeg vilde, maattet opgi. Erfaring havde vist os, at
vore hunder var for unge til at klare de lange dagsmarscher,
som her blev nødvendige. Min første bestemmelse var at
ta Hansen med ogsaa dennegang. Men da Lund vilde faa
for meget at gjøre ombord alene, maatte jeg gi avkald paa
Hansen og ta Ristvedt istedet. Slike ombestemmelser volder
let misnøie, og de er derfor kjedelige. Men her var
ingen raad.
Den 6te april stod vi parate. Vi fik følge med Teraiu og
Kachkochnelli, der med sine familier skulde til Abva (Mount
Matheson) paa sælfangst. Dagen var smuk og med sine
-r- 30° C. dog en vaardag at kalde for. Det var første dag
i aaret, at vi kjendte solen varme — en usigelig behagelig
fornemmelse! Snart maatte vi lægge ytterklærne fra os paa
slæden og gaa videre i bare underklær. Kajaggolo — „den
gamle ørn" var gaat etpar timer i forveien for at vinde
forsprang. Men stakkaren tok feil av veien — tvers ut paa
isen — og maatte gjøre en svær krok for at komme ind
igjen paa vor marschlinje. Imidlertid gik det traatt for os.
Endel nysne var faldt og gjorde føret tungt, slæderne var
sterkt lastet, og hundene uten øvelse. Kajaggolo naadde
derfor landet paa den andre siden av bugten bak Neumayers
Halvø samtidig med os. Men da var hun træt, gamla!
Mens der steltes til lunch, stemte jeg op en av mine bedste
melodier, og saa kviknet „Ørna" til og satte med al kraft i
en duo, der paa andre breddegrader neppe vilde faldt i saa
god jord som her. Der servertes de lækreste frosne saker,
renkjøt, fisk og renmave med spækterninger til. Ristvedt
er ingen kostforagter, og det ene svære stykke kjøt gaar i
ham efter det andet, ledsaget av spæk. Det er en uvurderlig
egenskap ved en mand paa en slik ekspedition, at han kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
