- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
158

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

NORD VESTPÅ SS A GEN

vist om deres farlighed og rette bruk — skuddet gik av,
og Umiktuallus søn — han var syv aar gammel — faldt
død om. Faren hørte skuddet og ilte til. Ved synet av sin
døde søn — og den anden, pleiesønnen, sittende med det
rykende vaaben, anfaldtes han av et fortvilelsens vanvid. Han
grep den rædselslagne gut, bar ham ut av teltet og ståk
ham tre gange gjennem hjertet med sin kniv. Saa slængte
han liket fra sig med et spark. Wiik var fra „Magneten"
vidne til den gruopvækkende scene. Den syvaarige gut var
en usedvanlig opvakt og dygtig liten fyr; han var allerede
en hel jæger, som med sin bue og sine piler skaffet vildt
tilhuse. Umiktuallu elsket ham lidenskabelig og var stolt av

ham......Om natten blev de to gutter begravet, uten

at vi fik vite hvor. Og da tiden og eftertanken bragte
Umiktuallu til ro, grepes han av samvittighedsnag og anger.
Da jeg indtraf i leiren aftenen efter, var han og hans familie
reist over til fastlandet.

–Jeg fandt som vanlig alt i den skjønneste orden

ombord, og jeg opslog mit observationstelt i Ogchjoktu for
at gjennemgaa mine magneter ved stationen.

Isen ute i Simpson-strædet antok nu efterhaanden den
blaagrønne, lyse farve, som kommer, naar sneen smelter av
dens overflate. Det vilde nu rimeligvis ikke vare længe,
før den gik op. Eskimoerne sa mig, at den løsnet op hvert
aar; men de lot mig tillike forstaa, at sommeren 1903, da
vi kom, havde været en ganske usedvanlig issommer, og at
jeg ikke maatte haape paa en gjentagelse av den.

Vi havde imidlertid de bedste utsigter. Vaar og
forsommer var vidunderlig med de lange, lune kvelder, hvori
vi nød naturens vaagnende liv. En plage var der, og den
var slem nok: myggen. Den gjorde os opholdet i fri luft
næsten uutholdelig, og vi fegtet og slos med
myggesver-mene som med flokker av rasende banditter. Ogsaa
ombord fulgte de os, og vi maatte for at faa nattero trække

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:02:59 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/arnvpass/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free