Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 NORD VEST PASSA GEN
var jo ikke synderlig skikket for en længere sjøreise, men
naar man holdt sig opunder land, maatte de jo klare sig.
Jeg valgte en av vore to prammer, som Lund tidligere paa
sommeren havde lagt kjøl under.
Isforholdene var imidlertid vrange. Isen laa tæt optil
Von Betzolds Pynt, og før den drog sig derfra, var der ikke
tale om at sætte ut. Den 20de august blev jeg allikevel lei
av at vente og satte ut med Talurnakto som eneste ledsager
for at prøve, om man kanske dog kunde tvinge sig rundt
pynten og komme videre. Vi maatte ro i vindstillen. Men
det gik ikke rart. Talurnakto var ganske uvant med at ro
med to aarer og kunde umulig ro i takt, — stadig laa han
borti mine aarer og gjorde ugagn. Den flate pram gik i ett
væk rundt om sig selv og pekte næsen hjem. Ombord
fulgte de vore forunderlige manøvrer og forberedte sig paa
snart at se os tilbake igjen. Men med ett syntes taktens
hemmelighed at gaa op for Talurnakto, og han rodde paa
som en kar. Han sat paa fortoften, jeg hamlet paa
agtertoften. Nu gik det i susende fart, og snart var vi ved
Betzolds Pynt. Her laa imidlertid isen ganske
ugjennem-trængelig og likesaa videre langs kysten mod øst. Vi losset
derfor vor ladning paa land, trak prammen op og hvælvet
den over. Saa begav vi os tilbake tilfots.
Nu fulgte der en lang og kjedsommelig tid. Hver dag
var jeg paa vandring ut til pynten for at se paa isforholdene.
Men først den 29de august slåp isen taket i land for en
fralandskuling, og vi kunde ta paa igjen. Vi fik prammen
paa raaken og lasten ombord. Der blaaste frisk bris fra
nord med adskillig sjø utefter Schwatkabugten. Vi maatte
for at faa høide nok, før vi kunde sætte kurs over for
Hertugen av Abruzzernes Pynt, ro op mot vinden langs
stranden. Det var en strid tørn paa to timer, og vi rodde,
saa sveden silte. Endelig satte vi seil og stod tversover
mot pynten. Sjøen slog uavladelig ind over baatripen, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
