Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN ANDEN VINTER
183
brandalarm. Lund sprang ubekymret ned i brønden, grep
isboret og boret løs. Men dengang kom den gode
brandchef op igjen litt faderlig fort! Presset nedenfra var
voldsomt, og vandet fosset op i brønden, saa hr. brandchefen
kunde takke til, at han slåp med at bli vaat til skindet.
Men paa denne maate kunde han altsaa indskrænke sig til
at hugge is én gang om maaneden istedetfor før hver eneste
morgen.
Eskimoernes tilbakekomst satte igjen et livlig og broget
præg paa vor lille havn. I store skarer kom de, som regel
helst om kveldene, ombord for at hilse og takke for sidst
eller presentere nye venner for os. Muntre og glade var
de altid, og godt venskap holdt vi med dem. Man har jo
altid trodd, at luften i polegnene er absolut ren og fri for
baciller. Dette tør imidlertid være underkastet nogen tvil
ialfald med hensyn til trakterne omkring Kong Williams
Land. Sikkert er, at eskimoerne her hver høst hjemsøkes
av en fuldstændig forkjølelsesepidemi. Saa voldsomt blev
enkelte av dem angrepet, at jeg frygtet for lungebetændelse.
Og da saagodtsom hver eneste en av dem fik sygdommen,
syntes det rimelig, at der forelaa smitte. Vi paa Gjøa slåp
heldigvis fri. Men vi tok da ogsaa vore forholdsregler. En
svær kamp havde vi at bestaa mot spytningen. Eskimoerne
er nogen store griser i denne henseende; de ynder fremfor
alt at spytte taket fuldt i sine hytter. Nu i denne
forkjølel-sestid var de jo værre end nogensinde. Men naar vi i
nogen tid havde havt dem under behandling, blev de bedre
og respekterte vore forbud. Jeg synes, jeg maa fortælle en
liten scene i denne forbindelse, uagtet den ikke er meget
appetitlig, fordi den gir sin karakteristik av disse folk. Akla,
ældste søn av Auva, kom en kveld ned i kahytten til
løit-nanten og mig for at hilse paa os. Han havde med sig en
ganske liten gut. Jeg havde paa det strengeste forbudt al
spytning paa gulvet. Men Akla var ny for os endnu den-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
