- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
194

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden vinter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

NORD VESTPÅ SS/5 GEN

ynkelig forfatning. De saa ut som magre ulver, som snek
sig rundt og søkte bytte. Jeg havde ondt av dyrene, men
hvad skulde vi gjøre, vi havde ikke mat nok til vore egne,
end si da til andres hunder. Vor hundepemmikan havde
vi kastet overbord paa etpar kasser nær, og denne kost vilde
vore egne ikke smake. Vi gav da nogen portioner til de
stakkars posthunder, men de blev bare endda elendigere
derav, idet pemmikanen virket som det kraftigste purgativ.
Den 28de november stod postslæden klar, og trods kuling
og tæt fokk drog postførerne avsted kl. 11 om formiddagen.
Jeg havde fundet det mest betryggende at sende Talurnakto
med; jeg kjendte jo ikke Atangala, som for alt, hvad jeg
visste, kunde være den største kjeltring i verden. Det var
yderst komisk at se Talurnakto kro sig av stolthed over det
vigtige og alvorsfulde hverv, der var ham betrodd. Brevene,
som var adresseret til fartøierne ved Kap Fullerton, bar han
i en væske i en rem over skulderen. Jeg saa nok Atangala
trække paa smilebaandet, men skjønte først siden hvad det
havde at bety. Avsted for de altsaa, og de forsvandt i en
snesky for vore øine forbi Framnespynten.

En væsentlig betingelse for, at en ekspedition i
polarisen skal trives og holde sammen i ondt og godt, er at hver
mand til enhver tid har fuldt op av arbeide. Det er lederens
pligt at paase, at saa er tilfældet, og det kan falde vanskelig
nok i hele lange perioder. Men lediggang kan virke ganske
demoraliserende. Bare av den grund er det utilraadelig at
ta for mange folk med sig; nogen faa mand kan man altid
beskjæftige, men at skaffe en stor skare jevnt arbeide vil
bli noget nær umulig. For mig blev dette vigtige arbeide
ikke tungt, thi jeg blev altid møtt paa halvveien av mine
kamerater selv. Kunde jeg ikke finde paa noget, kom de
altid selv med forslag. Lund havde ry som vor store
opfinder paa alle omraader. Gik jeg til ham med en idé, var
den snart utført. Kun maatte han av og til, naar det gjaldt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:00:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnvpass/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free