Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN ANDEN VINTER
195
jernarbeide, søke hjælp hos smeden Ristvedt. Men naar
smed Ristvedt og arkitekt Lund slog sig sammen, da Fandtes
der intet umulig. Vi havde fra Godhavn medbragt endel
ildfast sten, som vi havde tænkt at mure vore
petroleums-ovner ind med for derved at bevare varmen av dem
længere. Nu havde jeg længe lurt paa, hvordan disse stener
skulde bedst utnyttes, og henvendte mig saa til Lund. Vi
grundet en tid paa problemet og blev tilslut enig om, at vi
likesaa godt burde bygge en helt ny ovn istedetfor at mure
ind de gamle. Og Lund paatok sig konstruktionen og
utførelsen. Samme dag som posten gik avsted, overrasket
han mig da med sit fuldførte verk. Han havde tat en av
vore store blikkasser og foret den ut med mursten og sat
en dør ind i den ene ende. Meningen var at sætte en av
vore maskinprimuser, der gav en voldsom hete, med
brænderen ind gjennem døren og derved ophete ovnen. Stenen
vilde da kunne beholde varmen længe, efterat vi havde
slukket primus. Dette hørtes jo prægtig ut, og løitnanten og jeg
glædet os til at faa dette apparat ind i vor kahyt. Vi
fulgte opsætningen med den dypeste interesse. Da den var
vel paa plads, tændtes maskinprimusen og sattes ind.
Løitnant Hansen var ivrig optat med endel beregninger,
og jeg stellet med mine egne saker. Primusen havde ikke
brændt længe, før jeg kjendte en egen skarp
gjennemtræn-gende lugt. Jeg skottet over til løitnanten for at se, om han
merket noget, men han sat urokkelig nedsænket i sine tal.
Jeg sa da intet, reiste mig bare for at gjøre mig istand til
at gaa op i observatoriet og overlate den videre prøve av
ovnen til ham. Jeg var for mit vedkommende vel fornøiet,
— lugten var rædsom!
— Det var dog Saden —! for pludselig løitnanten op
og kastet blyanten. — Hvad Fanden er det her for svineri?
Jeg var alt ute av døren, efterlatende løitnanten
indenfor i en tyk, kvælende damp, hvis duft indebar erindringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
