- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
202

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

202

NORD VES TPA SS A GEN

elsket gutten sin, saa det var helt betagende at se paa. Vi fik
efterhaanden at vite, at disse to havde oplevet sammen en
rædsel, som nok kunde binde to mennesker til hinanden,
selvom det ikke havde været mor og barn. For flere aar
siden havde Navja været med sin mand paa fiske langt oppe
i landet og havt gutten med. Fisket slog daarlig ind, og saa
blev manden syk. Navja strævet da med at skaffe føden,
men fisken tok av, og manden blev kleinere og kleinere.
Da saa manden døde, og der absolut -ingen fisk var at faa
og forøvrig ingen føde var at finde, blev de to, mor og barn,
nødt til at fortære liket av husbond og far. Der var et
drag av melankoli over gamle Navja fra denne tragedie. Hun
var av natur munter og lystig, men kunde til tider henfalde
i det dypeste tungsind. Og da klynget hun sig til sin gut.

Den Ilte januar holdt jeg folketælling i Gjøahavn med
omgivelser og fandt, at der var samlet 18 familier med
tilsammen 60 levende sjæle.

En dag over midten av januar kom Lindstrøm og sa
mig, at der var stjaalet hermetik fra vort oplag paa dækket.
Vi havde tat ombord fra proviantkjælderen, hvad vi trængte
for vinteren av hermetik, og sat det paa dæk, hvor der var
tørt. Jeg havde fra første stund av havt min
opmerksomhed henvendt paa, hvad dette indebar af fristelse for
eskimoerne, navnlig nu, da de næsten ikke havde mat. Jeg
holder det for et under, at det gik godt saa længe.
Eskimoerne gik jo daglig til og fra og ut og ind paa skuten, og
en hermetikboks kunde jo lettelig knipes i forbigaaende og
skjules i klærne. Nu var altsaa nogen bokser borte. Jeg
kaldte Uglen og Umiktuallu til mig og sa dem, at eskimoerne
havde stjaalet fra os, og at jeg maatte ha rede paa, hvem
der var de skyldige. De tok saken meget alvorlig og følte
sig tydelig som dem, der havde et visst ansvar for sine
stam-frænders opførsel. De gik og etpar timer efter kom de
tilbake og nævnte navnene paa fire-fem stykker som de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:02:59 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/arnvpass/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free