Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MAGNETISKE NORDPOLS BEBOERE 21 1
avhaare tre skind om dagen. Skindet spiles derefter paa
sneen og tørres. Inden’ det kan anvendes til syning, maa
det dog gjennemgaa en grundig tygningsproces for at bli
mykt og bøielig nok. Om vaaren ser man derfor
eskimokonerne gumle og tygge paa saadanne skind til enhver tid.
- - Til halvsaaleskind for kamikkerne brukes hansælskindet,
som er det tykkeste. Det undergaar ingen vidtløftig
behandling, avspækkes kun, spiles og tørkes. — Til
sælskinds-klær brukes aarsgammelt ungeskind. Begge kjøn er like
gode. Naar skindet er avspækket, avvaskes det ute i sneen.
Der heldes lunkent vand paa det over haarsiden, og rikelig
med sne haves paa; og husmoren traakker og tramper nu
i denne blanding av vand og sne paa skindet, indtil hun
faar haarene absolut renset for spæk. Derpaa spiles det
paa sneen og tørres. Naar hun senere skal sy klær av det,
skrapes det ikke, men hendes egtefælle bearbeider det
mellem næverne, indtil han faar det ganske mykt. Ungsæl
— aarets avkom — brukes væsentlig til vaarbukser. — Til
teltskind anvendes baade han- og hunsælskind. Dovne folk
lar haarene sitte paa; men de, som gjerne vil ha det
ordentlig og pent, skraper dem av. Naar man hører, at
netchjillieskimoernes sælfangst kun bestaar av ganske smaa
sæl — snadd — vil man nok forstaa, at der skal en
betragtelig mængde av disse skind til for at tilfredsstille deres
behov. Ser man derfor et sælskindstelt, kan man være
viss paa, at eieren er en storfanger.
Renskind benyttes til klær, soveutstyr og telt. Naar
det skal anvendes til klær, kan det beredes paa to
forskjellige maater. Den første er hel lufttørring. Naar renen er
flaadd, strækkes skindetut paa marken uten at spiles og
fastholdes med en kant av smaasten, eller ved renribben, som
stikkes gjennem huller i kanten av skindet. Naar solen
skinner, tørrer det i løpet av kort tid. Hvis man betragter
et saaledes i luften tørret skind paa haarsiden, vil man ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
