- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
259

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN MAGNETISKE NORDPOLS BEBOERE 21 1

med en indbydelse til at komme ind i hytten. Der sat
den gamle rakker tilsyneladende i bedste velgaaende paa
briksen og smaanynnet. Hans kone syntes endnu ikke at
være kommet sig ganske av ekstasen, svinget med armene
og kastet skumle blikke bort paa mig. Jeg vovet endnu
ingen hentydning til det passerte, slog av en almindelig
liten passiar og gik saa ombord. Senere paa kvelden kom
gamle Præderik og viste mig to huller i sin anorak, et paa
ryggen og et paa brystet, de uomtvistelige beviser paa, at
han havde gjennemboret sig med sit spyd! Gamle Præderik
var en meget skikkelig og bra mand, og jeg har den
bestemte tro, at han virkelig selv mente at ha gjort det. Det
var jo heller ikke til at undres over, om de rædselsfulde
hyl, hans bedre halvdel utstøtte, for en tid havde berøvet
ham hans sunde sans og samling.........

Aldeles uten tanke paa fremtiden er eskimoerne ikke.
Deres forraad av kjøt og fisk varer til over jul og litt ind
i det nye aar. Sælfangsten maa efter deres love ikke ta sin
begyndelse før midt i januar og er endnu da lang tid av
mindre betydning, da sælen, lydhør som den er, paa grund
av det endnu tynde snelag, hører jægernes skridt paa lang
avstand og holder sig borte. Tiden fra midten av januar
til uti februar en stund blir derfor den magreste for dem.
Saaledes indtraadte der under deres ophold i Gjøahavn i
1905 nogen dage netop i denne tid, da flere av dem
likefrem sultet. Vi kunde ogsaa saa litet hjælpe dem; thi gav
vi først én, vilde de alle komme, og vi vilde snart havt
hele kolonien i kost; jeg maatte derfor holde fast ved den
engang tagne bestemmelse, at mat fik de ikke.

Jeg har et litet eksempel paa deres nød fra de dage,
som er om ikke helt delikat, saa dog ganske betegnende.
Jeg har allerede saa ofte for at beskrive deres seder og
skikke været nødt til at gjøre brudd paa velanstændigheden,
at jeg vil heller ikke nu vige tilbake herfor. Tamoktuktu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:00:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnvpass/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free