- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
288

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avsked fra Gjøahavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288

NORD VESTPÅ SS A GEN

var rikelig paahængt med perlestas. Fra dette øieblik steg
perlerne i kurs, og da vi forlot Ogchjoktu, stod de i høi pris!

Da jeg en dag kom over for at hilse paa eskimoerne,
traf jeg i leiren en ung ogluligut ved navn Ugpi, som havde
deltat i indbrudstyveriet i proviantteltet i vinter. Da jeg som
nævnt paa det strengeste havde forbudt tyveknegtene adgang
til Ogchjoktu, havde han hittil holdt sig skjult i hytterne.
Nu vilde altsaa uheldet, at han rendte like paa mig. Jeg
tok ham i armen og sa barskt:

— Er du der, din tyv! Vet du ikke, at jeg har forbudt
dig at komme hit?

Gutten veg ikke et skridt og fortrak ikke en mine, —
stod bare og saa paa mig med et lunt smil. Men flere ældre
eskimoer kom til og forsikret, at gutten skulde gaa herfra
øieblikkelig. Jeg gik derpaa ind i hytten til Atikleura. Kort
efter kom denne selv ind med gutten, som viste sig at være
hans svoger, en bror til Nalungia. Hun blev yderst
ulykkelig ved at høre, at han skulde bort, og det var rørende at
se, hvor omhyggelig hun pakket nisteskræppen for ham
med laks og andre gode saker. Jeg saa nu, at vor
myndighed paa stedet var absolut sikker, og i betragtning av, at vi
ikke havde saa længe igjen at være her, meddelte jeg Atikleura
at den unge forbryder kunde faa bli, hvis han — Atikleura
— vilde indestaa mig for hans ærlighed. Det gjorde han,
og alle parter var fornøiet. Min egentlige indignation over
hint tyveri var jo ikke stor. Det var begaat i nød og sult
og vilde ikke været gjort under almindelige omstændigheder.
Imidlertid lot jeg forbudet staa ved magt likeoverfor de
voksne deltagere, og da derfor gamle Teraiu indfandt sig
med familie for at slaa sig ned mellem sine venner, erfarte
han, at forbudet ikke var hævet, og forlot straks stedet. Jeg
nævner disse ting for at vise, hvilken respekt det havde
lykkes os at indgyde disse folk. Og jeg tør uten at skryte
paastaa, at resultatet var opnaadd uten brutalitet eller raahed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:05:08 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/arnvpass/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free