- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
311

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AV S KED FRA GJØAHAVN

311

av renskind med haarene ind; i strømpefoten sennegræs og
utenpaa støvler av renskind med haarene ut. Med denne
paaklædning kan føtterne ingen skade ta av nogetsomhelst.
Sennegræsset trækker al fugtighed til sig. Naar man saa
hver kveld tar græsset ut og tørrer det, vil der ikke bli
stort igjen av fugtighed. Og vil man være helt sikker,
vrænger man strømpen om natten.

I slutten av juli dannedes Ogchjoktus svømmeskole.
Wiik og Ristvedt var lærere, Hansen og Lund elever.
Fersk-vandsdammen nær skuten blev benyttet som bassin, og her
badet de hver kveld utover, saalænge varmen holdt sig i
veiret. Temperaturen i vandet var helt oppe i 15 varmegrader
— og det er jo ikke ilde i polaregnene. I begyndelsen bruktes
svømmesæler, men eleverne var lærenemme, saa de snart
kunde kastes. Undertiden kom eskimoerne op og saa paa
dem. De var forvisset om, at kablunaerne var blit avsindige.
Man skulde tro, at disse folk, som lever saa meget paa
vandet, kunde svømme. Men nei, ikke én av dem kunde
et eneste tak, faldt de i sjøen, sank de som stein. Vi havde
senere et meget sørgelig bevis herpaa. Det er forresten en
ikke ualmindelig iagttagelse dette, at folk som færdes paa
sjøen, ikke kan svømme. Jeg nævner bare som eksempel
vore egne hjemlige fiskere.

Det havde længe været bestemt, at vor tro ledsager
Talurnakto skulde følge med skuten videre vestover, ja
kanske endog være med os hjem. Og Talurnakto følte sig
som halv kabluna og saa sine landsmænd over hodet; det
var ikke hvilkensomhelst av dem, han nedlot sig til at tale
med. Men da isen nu begyndte at tyndes og avreisens time
nærmet sig, syntes Talurnakto at faa betænkeligheder. Han
fik raptuser av tungsindighed og kunde sitte hele timer hen.
1 førstningen brydde jeg mig ikke om dette, — tænkte, det
formodentlig var en eller anden kjærlighedssorg. Men saa
pludselig en dag som han sat inde hos mig, ståk han i at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:02:59 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/arnvpass/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free