Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avsked fra Gjøahavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AV S KED FRA GJØAHAVN
315
sagt: Det brænder! Lund og jeg för ut, men da var alt
slukket. Lindstrøms ansigt og hænder var sterkt medtat.
Han blev smurt ind med eggolje. Smerterne gjorde ham
rent sansesløs. Senere paa kvelden gav de sig dog noget,
og løitnanten fik lagt bandager paa. Allerede dagen efter
havde Lindstrøm sit gode humør igjen, men han saa fæl ut.
Han saa ut som den mest fordrukne og forslaaede lazzaron
og gik under navn av „Biffen". Det varte-næsten 14 dage,
før han havde sit gamle utseende.
Hansen maatte i denne tid overta kjøkkenstellet og
skilte sig særdeles vel derfra. I brødbakning var han
mesterkokkens overmand. Saken var, at det Hansen gjorde, det
gjorde han grundig, og naar Hansen saaledes knadde
brøddeig, da skedde det med et eftertryk, saa en kunde frygte
baade for deig og traug. Men resultatet efter endt
stek-ning blev da ogsaa det lækreste bakverk. Al Hansens
mat-lagning gik desuten efter musik. Han stekte frikadeller
efter „Vikingebalken" av „Frithjofs saga", som var hans
eneste kilde, — karbonader efter „Isfarten"; blodpølser gik
paa „Kong Rings død". Vi kunde saaledes helt inde paa
land lytte os til menuen!
Løitnant Hansen og Talurnakto var en tur sammen til
Pfefferelven, som laa ca. 20 kvartmil vestenfor paa Kong
Williams Land, for at samle forsteninger. Landraaken var
nu saa stor, at de kunde ro i en av prammene.
Den 28de juli var havnen for første gang isommer isfri.
Ute i strædet saa vi, at det blaanet i isen, men nogen brist
var der ikke endnu at øine i den. Den forrige sommer
havde elvene været voldsomt store paa .grund av den svære
snemængde; iaar randt de jevnt og stille og øvet saaledes
ikke nogen indflydelse paa isbrytningen. Vi maatte stole
paa solstek og vind. Strøm var der heller ikke synderlig
av. Vi havde da ogsaa længe det mest brændende solskin
til hver dag, og utsigterne var noksaa lyse. Men i slutten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
