Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordvestpassagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
NORD VEST PASSA CEN
fartøi ind i farvand, hvor der var snau nok plads for lille
Gjøa. Men hvad der var endnu større, han førte det
tilbake og hjem i god behold. Kun liten løn ventet ham
hjemme for denne heltedaad. Hans næstkommanderende
Sir Robert Mc. Clure, som havde maattet forlate sit skib
„Investigator" i Mercybugten paa nordøstkysten av Banks
Land, og som derpaa blev hjulpet hjem av andre, fik hele
æren, og halvparten av den utlovede belønning tilfaldt ham
og hans mænd som opdagere av Nordvestpassagen. Begge
disse ekspeditioner var av den største betydning for
gjen-nemseilingen. Mc. Clure havde vist, at man ikke kunde
komme frem den vei, han havde prøvet. Collinsons
fortjeneste var den meget betydeligere at ha paavist en virkelig
passabel vei for fartøier, saalangt han havde rukket. Mc.
Clure havde m. a. o. fundet en Nordvestpassage, som ikke
var farbar; Collinson en, som, om den ikke netop egnet sig
for almindelig fart, dog var fremkommelig.
Dr. Sir Johan Rae var en av Hudsonbay-kompaniets
reisende. Han indla sig store fortjenester ved at utforske
Nordøstamerika. For Gjøaekspeditionen blev hans arbeide
av uvurderlig nytte. Opdagelsen av Raestrædet, som skiller
Kong Williams Land fra fastlandet er nemlig hans verk. Og
al sandsynlighed taler for, at veien gjennem dette stræde er
den eneste farbare for en omseiling av Nordamerika. Dette
er nemlig den eneste vei, som er fri for den store
ødelæggende skruis. Den med rette saa berømte polarfarer, admiral
Sir Leopold Mc. Clintock, paapekte i sin beretning om
ekspeditionen med „Fox" i 1857—59 denne vei og beviste, at om
nogensinde Nordvestpassagen skulde gjøres, maatte det ske
ad denne vei. Jeg fulgte denne erfarne sjømands raad og
fik altsaa ikke grund til at angre det.
—• —■ —• Kl. 3 præcis om morgenen den 13de august
1905 gik ankerspillet lystig paa Gjøas dæk. Veiret var ikke
av det fineste, — tæt taake med en liten bris imot. Vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
