- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
323

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDVESTPASSAGEN

323

stod derfor ut av havnen med fuld fart i motoren.
Eskimoerne havde i den aarle morgenstund samlet sig paa
stranden for at si os et sidste „Manik-tu-mi!" Talurnakto fulgte
os utover mot Framnes, og vi kunde høre ham længe, efterat
taaken skjulte ham, rope sit

— God-da! God-da!

Vi saa at si hoppet midt op i den tvilsomme navigation
fra før — i ugjennemtrængelig taake, uten kompas og med
en bris, som jevnlig sprang om og derfor avgav en daarlig
rettesnor. Loddet gik ustanselig. Til tøndevakt havde jeg
sat Hansen og Lund, som havde de bedste forutsætninger
for denne post. Og her gjaldt det saamænd at flytte sine
brikker fint, om spillet skulde vindes. Løitnanten og jeg
skiftedes ved roret, — hvorfra vi ogsaa bedre fulgte
navigationen. Ristvedt og Wiik havde maskinen.

Manden ved loddet havde sin fulde hyre, det fløi op
og ned, saa en kunde frygte for, at blyet skulde smelte!

— 10 favner og leirbund! forlød det. Saa igjen: — 8
favner og stein. — 10 favner og leire ....

Bunden bortover Simpsonstrædet under Kong Williams
Land viste sig jevn. Sand og lerbund vekslet, og dybden
holdt sig ca. 10 favner. Paa dette vis famlet vi os frem til
Booth Point, hvor vi maatte stoppe, da vi ikke kunde se
at ta os frem i isen, som satte østover i store masser. Vi
ankret op i læ av et lavt skjær utenfor pynten, hvor vi laa
klar av den drivende is. Der slog av og til et rift i taaken,
og vi saa foran os Toddøerne omgit av meget is. Paa
vestsiden av øgruppen kunde vi se aapent vand — og dit gjaldt
det at naa. Kl. 3 om eftermiddagen lettet taaken helt, og
vi fik overblik over vor situation. Vi var ikke langt unna
Toddøerne, som bestaar av tre ganske låve, smaa øer, som
imidlertid altsaa var store nok til at samle op en masse is.
Det saa ikke lovende ut fra toppen. Der gik nok en stripe
aapent vand mellem selve hovedisen og den ytterste av

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:02:59 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/arnvpass/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free