Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordvestpassagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
NORD VEST PASSA CEN
pleiefaren, Umiktuallu, et ord at si, •— den samme
hyggelige pleiefar, som tidligere havde stukket ihjel sin anden
pléiesøn! Jeg maatte først ha hans tilladelse til at ta gutten
med. Og denne tilladelse fik jeg selvfølgelig ikke!
Umiktuallu, som var fulgt med til skuten, vilde ha betaling for
gutten. En fil og en gammel kniv stillet ham dog tilfreds,
saa nogen særlig høi pris satte han jo ikke paa
pleiesønnen!
Nu havde taaken trukket sig helt bort. Vi tok det
sidste hjertelige farvel med Uglen og de andre av vore
bedste venner af Netchjillistammen og satte fart paa. Foran
os havde vi den deiligste, blankeste sommerdag med lun
luft og blikstille. Midt i Simpsonstrædet laa Eta som en
kjæmpe, der vilde stanse vor fremgang. De to sund, den
dannet mot Kong Williams Land i nord og fastlandet i syd,
var ikke brede. Som det vil erindres havde løitnanten og
Helmer Hansen konstateret, at det nordlige løp var
ufarbart for Gjøa. Vi satte da alt vort haap til det søndre.
Det var ikke mere end 3A kvartmil bredt, og vi visste, at
det var urent. Vi havde talt længe om denne passage og
gruet os for den. Nu var vi der da, og frem gik vi med
den største forsigtighed. Ingen av os glemmer let den
formiddagsvakt. Jeg tror, dette var vor mest spændende
passage. Det grundet jevnt op imot sundet, men utkikken
meldte, at han saa dypere vand paa den andre siden av det
rev, vi maatte over. Loddet gik ustanselig, og rormanden
fik ikke tid til at sovne. Fra borde og i borde bar det
med roret hele tiden som gjennem tæt is, og slåp vi altsaa
gjennem Etasundet, saa kan jeg indestaa for — jeg som
havde rortørnen, — at passagen ikke havde meget av en
ret linje. Det laveste vand, vi fik, var 3 favner.
I Ogluli fik vi atter pusterum i den herlige
eftermiddag; det var blit stekende hett og havblik. En liten
is-bete laa og duvet og duppet hist og her og blinket blaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
