Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordvestpassagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
NORD VEST PASSA CEN
land og nedlægge en beretning. Men det blaaste saa sterkt
fra land, at jeg maatte opgi det. Saa reparerte vi gaffelen
og foretok endel smaaarbeider. Forøvrig brukte vi dagen til
at faa os en hvile, som vi alle haardt trængte efter vort slit.
Det er under slike omstændigheder godt at ha en kok, som
man helt kan stole paa; vi kunde trygt overlate skuten til
Lindstrøm, der var likesaa god sjømand som kok.
Næste morgen kl. 3 var vi igang igjen. Collinsons
beskrivelse av farvandet var os til stor hjælp. Han havde
i det hele gjort et gjennemgaaende udmerket og paalidelig
arbeide. De store øer faldt nu ogsaa steilt av, saa farvandet
var dypt og rent.
Vi passerte i sundet mellem Finlayson-øen og de to ca.
1 kvartmil fra liggende smaaholmer. Vi observerte det rev, som
Collinson omtaler ca. 2 kabellængder sydvest for øen.
Havet var helt isfrit.
Kompasset, som efter passagen gjennem Etasundet havde
begyndt at røre paa sig igjen, blev nu ganske livlig. Men
vi maatte selvfølgelig motta dets angivelser med den største
forsigtighed. Næste dag passertes Richardson-øerne. De er
høie og steile og ganske rike paa vegetation. Da smaaøer
og holmer fylder aapningerne imellem dem, er de ikke lette
at skjelne fra hverandre. Om eftermiddagen søkte vi
opunder Miles-øerne for at gaa til ankers for natten. Men
motstrøm og motvind tvang os til at opgi dette. Milesøerne
er adskillig flere, end kartet angir. De er alle steile mot
øst og skraaner jevnt av mot vest. Vi bakket om natten
til 20de august i nærheden av Douglas-øen og gik videre
vestover, saasnart det lysnet av dag. Det viste sig meget
vanskelig at finde det trange sund, som fører ut i Dolphin
og Union-strædet mellem de herværende smaaøer og Kap
Kiusenstern. Vi stod derfor nordover midt imellem
Douglas-øen og Kap Krusenstern for at se, om ikke aapningen
skulde vise sig. Vi kom imidlertid her op paa et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
