- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
336

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordvestpassagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336

NORD VESTPÅ SS AG EN

Jeg klædte mig i en fart. Da jeg var færdig, stanset
jeg et øieblik foran Nansens billede paa væggen. Det var,
som havde billedet i dette nu fanget liv, som blinket han
til mig med øinene og nikket: Det var jo det, jeg visste!
Jeg nikket igjen •— smilende og lykkelig — og gik paa dæk.

Det var en ganske vidunderlig smuk dag. Brisen var
gaat noget østlig, og med vinden paa laaringen og alle seil
sat, gik det strykende forover. Det var som Gjøa forstod,
at nu var det værste basketak over, — hun var saa
merkelig let i sessen! Langt i nord laa Nelson Head. Det
flat-toppede forbjerg tok sig staselig ut i morgensolen, som
braanet i den hvite sne og kastet dypblaa skygger i de
parallele revner nedefter fjeldsiden. Stor, blank dønning hævet
og sænket skuten paa en behagelig maate, og luften var
mild og bløt. Alt dette observeredes i et øieblik. Men det
fanget ikke opmerksomheden længe. Av alt mellem himmel
og hav var nu de to mastetopper borte i horisonten det
eneste, vi interesserte os for. Alle mand var kommet paa
dæk, og alle kikkerter var rettet mot skibet, som nærmet
sig. Alle ansigter smilte. Der blev ikke stort sagt; en
kikkert sænkedes —:

— Jeg gad vite •—!

Og atter sattes den for øinene. En anden tok
kikkerten ned og fremsatte et nyt: „Gad vite —!" Da skroget
av det fremmede skib blev synlig, heiste vi vort norske flag.
Det gled langsomt opunder gaffelen, fulgt av alles øine. Der
lød en mumlen av alskens smaa fornøiede ord til flaget, —
det var som vi alle kjærtegnet det. Slitt var det blit og
adskillig medtat. Men det bar sine skrammer med ære.

— Gad vite, hvad han tænker, naar han faar se det?

— Han tænker, at det er et faderlig vakkert flag!

— Han er rimeligvis amerikaner.

— Gad vite, om han ikke snarere er engelsk?

— Ja — hvad vi er for folk ser han da nu av flaget!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:00:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnvpass/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free