Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Med eskimoer og indianere. Paa ski og snesko gjennem Kanada og Alaska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
NORD VESTPASSA GEN
med den første tabbogan og derefter jeg med min. Her saa
jeg nytten av de her brukelige sæletøier, hvori hundene gaar
i gaasegang og tvinges, enten de vil eller ei, til altid at følge
sporet. Dette er av den største betydning for den, der
kommer efter.
Oppe paa høiden saa vi ned i et litet dalføre og var
straks paa det rene med, at det jo maatte føre ut i
Porcu-pineelven, og var vi først der, var vi berget. Det gik bråt
nedover til dalen, men sneen var bløt, og jeg glædet mig til
en lystig aketur. Jeg spændte da hundene fra og satte mig
paa tabogganen og lot det trøstig staa utfor. Men jeg havde
gjort regning uten bikkjerne. Da de saa tabogganen sætte
avgaarde, styrtet de frem for at finde sine pladser igjen.
Foran mig kom de, men pladsene sine fandt de ikke!
I vildeste fart tumlet vi nedover fjeldsiden, taboggan, bikkjer
og jeg omhverandre — indtil vi stoppet i dalbunden. Jeg
havde tilbragt det meste av nedfarten med at ligge under
baade hundene og tabogganen og var rasende paa de dumme
dyr, som havde ødelagt aketuren min. Jeg stod op og
børstet sneen av mig og saa Mogg, der havde fundet sin
egen vei, staa et stykke borte og holde sig paa sin tykke
mave av latter. Oppe paa bakketoppen laa Kappa og
Jimmi overende og skrek av fryd. Jeg tænkte just paa at
utøse mit raseri paa bikkjerne og dænge dem ordentlig,
men maatte tilslut bare le med. Eskimoerne var klokere
end jeg med sin tyngre taboggan. De tok tak en paa hver
side av den og kjørte den saaledes pent nedover.
Det lille dalføre gik først mot sydøst, derefter ret syd
— og saa gled det over i høifjeldet igjen. Det gik altsaa
ikke langt. Men solen stod klar paa middagshimlen midt
imot os og viste veien. Gik vi ret paa den, saa rakk vi
nok frem over fjeldene til Porcupine. Vi peilet altsaa solen
og drog fornøiet videre. Der var to pas at vælge imellem.
1 slike tilfælde er eskimoerne ubetalelige; de ser straks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
