Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Med eskimoer og indianere. Paa ski og snesko gjennem Kanada og Alaska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MED ESKIMOER OG INDIANERE
413
paa de almindelige formationer, hvor fremgangen maa være
lettest. Dennegang var forresten Jimmi og Kappa uenige,
men Kappas argumentation hørtes mest overbevisende ut,
og Jimmi gav sig tilslut for den kvindelige vetalenhed. Det
viste sig dog senere, at Jimmi havde havt ret. Hvad
naturligvis Kappa aldrig i livet medgav.
Det begyndte at bli meget koldt heroppe i fjeldet. Vi
havde intet termometer med, men efter fokksneen at dømme
anslog jeg temperaturen til meget under -f- 30 Vi begyndte
at gaa avsted tidlig om morgenen og i mørke; et nordlys lyste
op for os av og til. Jeg angret nu ofte, at jeg ikke ogsaa havde
tat snesko med. I den dype sne skar skiene ofte under og
hængte sig fast i vidjekrattet eller i de store græstuer. Ellers
er tabogganerne heller ikke praktiske i dette lænde; de velter
uavladelig og fremkalder strømme av skjeldsord og raseri.
Endelig den 4de kom vi ind paa et virkelig elveleie.
Vistnok var det ikke bredt — bare et bækkefar, men skarpt
markeret med høie bredder. Og her paa isen gik det som
en dans. Hundene laa flate. Det viste sig imidlertid snart,
at bækken gik i saa mange slangebugtninger, at vi maatte
korte veien ved at skjære over land. Og den følgende dag
naadde vi ned paa et stort, bredt elveleie. Vi konstaterte
senere, at det var Coleenelven, en av Porcupines mange
bielve. Føret var her ganske ekscellent med etpar tommer
r
sne oppaa isen. Og her skulde jeg da faa vise, hvad
skiene dudde til. Mogg, som havde maattet traske paa
snesko over fjeldet, da hundene ikke orket at dra ham, fik
nu plads paa min taboggan; paa dette føre kunde mine
hunder ha dradd den dobbelte vegt. Og-saa satte jeg
avsted. Jimmi var i teten, men sneskoene gled ikke av sig
selv som skiene, og snart føk jeg forbi ham:
— Naa Jimmi, hvad mener du nu om skiene?
Snart var jeg langt foran. Helt uten fare var det
forresten ikke at gaa over isen. Dels var elven aapen, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
